Tre fremstilles efter rocker-slagsmål

Tre rockere med relation til Hells Angels fremstilles i grundlovsforhør kl. 11 i Esbjerg. De blev anholdt onsdag efter et voldeligt opgør i Englandsgade - tæt ved Bandidos klubhuset i Esbjerg.

Klokken 12.20 onsdag kom der melding om, at en gruppe mænd var kommet op at slås. To blev kørt til sygehuset til behandling. En har vist sig at være lettere tilskadekommen, mens den anden er blevet stukket i maven med et ukendt våben. Han er under behandling, men har ikke været i livsfare.

Flere sammenstød

Der har siden sommeren 2011 været flere sammenstød mellem grupperinger i Esbjerg tilknyttet henholdsvis Hells Angels og Bandidos.

Adskillige er blevet dømt for at have deltaget i masseslagsmål.

Opblussen?

- Det er endnu alt for tidligt at sige noget om, hvorvidt der er en opblussen af konflikten mellem grupperingerne, siger politiinspektør Kaj Nielsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Han understreger, at rockergrupperne slås indbyrdes, og at konflikterne ikke rammer almindelige borgere.

De tre anholdte på 22, 24 og 25 år, og de stammer fra Esbjerg.