Tre mænd sigtes for at ville dræbe mand med haglskud

En person blev sent lørdag aften ramt af skud i det østlige Esbjerg. Politiet har foretaget anholdelse og efterforsker sagen.

Artiklen er opdateret med oplysningen om, at tre mænd er anholdt og sigtes for drabsforsøg. Tidligere fremgik det, at den forurettede var 49 år. Politiet har siden rettet mandens alder til 50 år. Desuden viser det sig, at alle tre sigtede har samme alder.

Tre mænd er anholdt og sigtes for forsøg på manddrab efter et episode i det østlige Esbjerg, hvor en 50-årig mand blev skudt.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politis kommunikationsenhed til TV SYD.

Det tre anholdte mænd er alle 18 år.

Mændene blev søndag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. De blev ved det lukkede grundlovsforhør varetægtsfængslet frem til den 28. maj. De nægtede sig skyldige i forsøg på manddrab, den ene af dem erkender besiddelse af skydevåben. To kærede varetægtsfængslingen.

Den 50-årige mand, der meldes uden for livsfare, blev ramt af skud fra et haglgevær i det østlige Esbjerg.

Manden blev ramt forskellige steder i kroppen, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann til TV SYD.

Skyderiet skete i bydelen Kvaglund, som har været præget af bandekonflikt, men Syd- og Sønderjyllands Politi afviser, at skyderiet skulle være banderelateret.

- Det er ikke banderelateret, det er vi ret sikre på, siger vagtchef Ole Aamann.

Avisen JydskeVestkysten skriver, at de tre 18-årige er sigtet for drabsforsøg, ulovlig våbenbesiddelse samt vold af særlig rå og farlig karakter mod et offer i forbindelse med en hændelse ved Lergravssøen i det østlige Esbjerg tidligere på dagen.

Ofret var ifølge avisen en 50-årig familiefar og villaejer i Hassellunden i Esbjerg-forstaden Kvaglund. Skuddet fra haglgeværet ramte den 50-årige mand i overkroppen og i ansigtet, hvor hans ene øje vurderes at have taget varig skade.

Oplysningerne kom frem, da anklager Marianne Bager fra Syd- og Sønderjyllands Politi

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.