Tre unge ishockey-talenter har fået aftaler

Esbjerg Ishockey Klub har sikret sig aftaler med tre unge talenter, som står til at blive stamspillere. De tre unge er henholdsvis, 16, 17 og 18 år.

- Det er vigtig for Esbjerg Energy at hente spillere udefra, men det er en afgørende del af vort DNA, at bygge videre på det ungdomsarbejde der udføres i Esbjerg Ishockey Klub, siger direktør i Esbjerg Energy, Søren Mathiasen. Det gør vi med aftalerne med de tre lokale drenge, og alle har et stort potentiale, så det er med en særlig glæde sådanne aftaler underskrive.

Det tre er:

16-årige Christian Wejse, 17-årige Anders Koch og den 18-årige Henrik M. Clausen. De har alle spillet en del kamp for Esbjerg og været på diverse landshold. Wejse har såledesfungeret som kaptajn på U-17-landsholdet.

Esbjergs træner, Mark Pederson, er fuld af lovord om de unge:

- Christian er en fremadstormende spiller med en fornem arbejdsmoral og et stærk sæt af færdigheder. Anders gør ikke tingene sværere end nødvendigt og formår at spille spillet på en enkel måde. Og Henrik er en af de dygtigste på skøjterne i Danmark, og når han udnytter den styrke, er han en meget effektiv spiller.

- Vi har i Energys korte historie formået at spille mange nye og unge talenter ind i truppen, give dem istid og gøre dem til stamspillere i Metal Ligaen. Så det er helt naturligt for os, at fortsætte ad den vej, slutter direktør Søren Mathiasen.