Truede med luftgevær på værtshus

En 42-årig mand truede lørdag aften gæsterne på værtshuset Kælderen i Bramming med et luftgevær.

Manden blev uvenner med gæsterne på værtshuset, hvorefter han hentede et luftgevær.

Han tog tilbage til værtshuset, men inden han nåede at løsne et skud, blev han afvæbnet.

Den 42-årige blev senere anholdt. Politiets jurister besluttede i løbet af søndag at løslade ham. Han er sigtet for at komme med trusler.

Episoden i Bramming skete kun et halvt døgn efter skyderi ved et værthus i Gram. Her blev en 22 mand skudt i låret.

Gerningsmanden på 24 år er varetægtsfængslet frem til 25. april.