Tyvekoster for millioner. Er det dine ting?

Syd- og Sønderjyllands Politi står med tyvekoster til en samlet værdi på omkring to millioner kroner og søger nu de retmæssige ejere.

Syd- og Sønderjyllands Politi fandt ved en ransagning i september på flere adresser i Esbjerg en lang række ting, som politiet mener er stjålet  ved indbrud eller tyverier.

Syd- og Sønderjyllands politi formoder, at genstandene stammer fra indbrud eller tyverier begået i det midt- og/eller sydjyske område. Det er politiets opfattelse, at en del af genstandene kan stamme fra indbrud i dødsboer.

Tingene har en anslået værdi af ca. to millioner kroner. Der er blandt andet tale om :

  • Antikke møbler
  • Designermøbler
  • Malerier
  • Antikke smykker
  • Ravsmykker.
  • Stort antal ure
  • Antikke pryd- og brugsgenstande, som f.eks. krukker, vaser med mere.

Du kan se flere billeder af tyvekosterne her - og i videoen ovenfor.

Tror du, at nogle af tingene kan være dine, kan du kontakte indbrudsgruppen i Esbjerg - helst på mail: SLT001@politi.dk eller JGU003@politi.dk. Hvis det ikke er muligt at sende mail, så ring venligst på 114

Hvis du tror det er dine ting

Kontakt Syd- opg Sønderjyllands Politi og oplys:
  • Hvornår du har haft indbrud eller været udsat for tyveri
  • Hvis det er meldt til politiet, bedes sagens journalnummer oplyst
  • Hvilke genstande drejer det sig om
  • Navn og kontaktoplysninger
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.