Ung mand kørte 140 km/t gennem landsby i fars Audi

En ung mand har fået taget kørekortet, efter at han kørte med 140 i timen i sin fars Audi gennem en landsby.

"Mere held end forstand at ingen kom til skade".

Sådan skriver Syd- og Sønderjyllands Politi fredag på Twitter, efter at en ung mand blev snuppet med 140 km/t i Hviding nær Ribe.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Hastighedsgrænsen i den zone, hvor fartkontrollen målte bilisten, er 50 km/t, hvilket er en overskridelse på 180 procent.

Den unge mand, der kommer fra lokalområdet, havde lånt sin fars Audi. Efter at politiet havde stoppet ham, viste en blodprøve, at den unge mand havde en promille på 1,2.

Det betød, at han fik frataget sit kørekort på stedet.