Ung mand truede personale i supermarked med en stor kniv

Kort efter klokken 21 begik en ung mand røveri mod Rema 1000 på Parkvej i Esbjerg. Manden truede personalet med en stor kniv.

En ung mand begik tirsdag aften ved 21-tiden røveri mod Rema 1000 på Parkvej i Esbjerg. Manden truede personalet til at udlevere kontanter fra kassen.

- Kassebeholdningen var ikke ret stor, så det er ikke meget, som han har fået med sig, oplyser Erik Lindholdt, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Manden beskrives om ret ung - omkring de 18 år. Han er mellem 170-180 centimeter høj, og var under røveriet iført grå bukser, mørk jakke og havde maskeret sit ansigt med et tørklæde. 

Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på 1-1-4.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.