Ungarere sendte Team Esbjerg ud af Europa

Team Esbjerg dumpede med et brag, da en flok velspillende ungarere også vandt den anden kvartfinale i EHF Cup. Erdi vandt 29-28 over vestjyderne, som ikke formåede at udnytte hjemmebanen.

Ungarerne havde 25 fans med til Esbjerg ? og deres opildnende tilråb, horn og trommer bar deres hold frem til pausestillingen 12-12. Team Esbjerg startede kampen bedst, men Erdi forspring på otte mål fra første kamp lod sig ikke hende.

Heller i efter pausen nåede det nogensinde at blive spændende.

- Jeg er ikke så skuffet over, at vi tabte samlet, for vi gjorde ikke vores arbejde i Ungarn. Jeg er mere skuffet over, at vi ikke kunne nå et niveau i nærheden af det, vi viste mod HC Odense i onsdags. Der var mange ting, der skulle forbedres i forhold til den første kamp, men vi lavede nogle af de samme fejl, blandt andet i afslutningerne, sagde Maibritt Kviesgaard til Team Esbjergs hjemmeside efter kampen.

 

 

Team Esbjerg-Erdi 28-29 (12-12).

 
Team Esbjerg: Laura van der Heijden 4, Lotte Grigel 4, Estavana
Polman 4, Rikke
Zachariassen 3, Susanne Kastrup Forslund 3, Ida Bjørndalen 3, Tove
Seest 2,
Stine Bodholt Nielsen 2, Johanne Ahlm 2, Maibritt Kviesgaard 1.
Erdi: Anna Kovacs 9, Kinga Klivinyi 6, Barbara Bognar 6, Nadine
Schatzl 4,
Katarina Krpez 4.
Diskvalifikation: Sara Vukcevic, Erdi .
Udvisninger: Team Esbjerg 2, Erdi 5.
Tilskuere: 2.949.
Erdi videre med 57-48 samlet.