Unge i kø for at blive landmænd

Kæmpe gæld, lange arbejdsdage, lugt af svin og gylle. Det skræmmer ikke de unge væk fra landbruget.

Trods historisk stor økonomisk krise for dansk landbrug, så er søgningen til landbrugsskolerne i år for første gang de seneste 12 år på over 1.100 elever.

For to år siden blev landbrugsskolerne en del af erhvervsuddannelserne. Dengang startede 650 elever. Men det steg allerede i 2009 til 828. I år bliver antallet af nye elever på landbrugsskolerne på omkring 1.100.

Forstander Kjeld Block fra Kjærgård Landbrugsskole ved Ribe mener, at den økonomiske krise generelt får flere til at søge en uddannelse.

- Men samtidig har omlægningen af landbrugsuddannelsen betydet, at vi får flere typer elever end tidligere, siger han og fortsætter:

- Selvom to tredjedele hos os her ved Ribe vil være landmænd, så ved jeg fra forstanderkolleger andre steder i landet, at det langt fra er tilfældet. Mange søger uddannelsen, fordi de vil arbejde indenfor faget som f.eks. driftsleder men ikke nødvendigvis eje deres egen gård, siger Kjeld Block.

Morten Korch-image

Det bekræftes af chefkonsulent Carsten Jensen fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

- Tidligere var 80 procent af ansøgerne landmandssønner, der skulle have egen gård bagefter. I dag er det vel kun 20 procent, der har den baggrund. Samtidig er kvindernes andel på landbrugsskolerne vokset fra en andel på 20 procent ved årtusindskiftet til i dag omkring 33 procent, siger han.

Ifølge Carsten Jensen er landbruget med succes sluppet ud af sit lidt gammeldags Morten Korch-image.

- Det er gået op for mange, at det er et moderne effektivt erhverv med moderne maskiner, og hvor det er muligt at finde fast beskæftigelse, selvom man ikke selv ønsker at købe en gård og stifte en gæld på 30 millioner kroner, siger han.