Vadehavscentret får penge til nyt arkitekttegnet bådhus

Vadehavscentret får en million kroner til at lave et nyt bådhus. Det er arkitekt Dorte Mandrup, der også har tegnet de unikke bygninger, der skal tegne bådhuset.

Vadehavscentret i Vester Vedsted er nu et skridt nærmere et helt nyt bådhus. Centret har onsdag modtaget en million kroner fra Nordea-fondens kystpuljemidler til opførelse af et 220 kvadratmeter stort bådhus.

quote

Det betyder, vi kan komme i gang med at realisere nogle af de drømme og ideer, vi også har med stedet her.

Susanne Andersen, souschef, Vadehavscenteret, Vester Vedsted

Bådhuset skal tegnes af den verdensberømte arkitekt Dorte Mandrup, som også har tegnet resten af Vadehavscentret unikke bygninger.

- Vi er meget glade for donationen. Det betyder, vi kan komme i gang med at realisere nogle af de drømme og ideer, vi også har med stedet her, fortæller Susanne Andersen, der er souschef ved Vadehavscentret.

Vadehavscentret regner med, at opførelsen af bådhuset kan begynde i løbet af 2019. Dog mangler der stadig i omegnen af en million kroner før projektet kan realiseres.

- Vi skal også have købt kajakker, en gummibåd og flere cykler, så vores besøgende kan komme tættere på naturen, siger Susanne Andersen. 

Nordea-fonden uddeler i 2018 omkring 50 millioner kroner til projekter, som skaber aktivitet og styrker fællesskabet langs landets kyster.

Se video fra indvielse af det nye Vadehavscenter