Vadehavscentret vinder museernes Oscar

Vadehavscentret er vinderen af prisen for "Bæredygtighed" blandt europæiske museer.

Jordvarme, solenergi og den økologiske café i Vadehavscentret er med til, at museet nu er årets store vinder af den prestigefyldte pris "Bæredygtighed" indenfor museumsverdenen.

Prisen uddeles af European Museum Forum, og udover bæredygtigheds-prisen udnævner de også Årets Museum blandt de nominerede, europæiske museer. 

Hvert år udnævner de dermed den prestigefyldte hovedpris og tre underpriser, hvor Vadehavscentret er vinderen af underprisen "Bæredygtighed" 2020.

- Vi er stolte over at få prisen, og det hænger godt sammen det sted, vi er, siger museumsdirektøren Klaus Melbye. 

- Det er stort, vi er blevet udnævnt til at være rollemodel, tilføjer han. 

Syv priser siden 2017

Vadehavscentret har vundet syv priser siden 2017, men hvis man spørger direktøren, er årets pris helt sikkert den største. 

- I 2017 vandt vi prisen for "Årets Byggeri". Det er også flot, men det her er helt klart større, siger han

Bevidst om helheden

Museumsdirektøren fortæller, at de hele tiden har været meget bevidste om helheden og sammenhængen i huset. 

- Det må være et krav at være bæredygtig, når man er et besøgscenter. Det er et stort ansvar, siger han.  

Derfor har museet de seneste år også brugt mange ressourcer på at fremme bæredygtigheden.

- Prisen passer derfor i sidste ende godt i forhold til det, vi har og er, siger han.

Her refererer han til, at selve museumsbygningen, hvor der er anvendt ikke mindre end 25.000 bundter tækkerør og 36 km Robinia-lister. Der er benyttet lokale materialer til bygningen, og udover selve bygningen er der også andre bæredygtighedselementer som jordvarme, solenergi og den økologiske café.

- Vi har ikke importeret bygningsmaterialerne fra Kina eller Ukraine. Vi har brugt lokale materialer, siger han.

klaus_melbye.jpg
Foto: TV SYD

Oppe imod mastodonter

Selvom Vadehavscentret gør meget for at fremme bæredygtigheden, havde de dog ikke regnet med, at de gik front.

- Vi har været oppe imod mastodonter af museer, der har mange flere midler, end vi har, og det kom derfor meget bag på os, at vi vandt. Man bliver rørt og stolt, siger han.

Museets personale består af 12 ansatte plus det løse, som han selv beskriver det. Direktøren kategoriserer sig derfor som en mindre organisation sammenlignet med de andre nominerede kandidater.

Pup Up koncer på Vadehavscentret i Vester Vedsted
Foto: Chris Birkekær Pedersen, TV SYD

Ikke færdig med at vinde priser

Selvom bæredygtighedsprisen på mange måder overraskede museumsdirektøren, så er Vadehavscentret langt fra færdig med at fremme bæredygtigheden og vinde priser.

De har blandt andet planer om at få el-ladeplader på parkeringspladsen, og de arbejder på forevisninger om klimaets fremtid for Vadehavskysten - for blot at give et par eksempler på nogle af projekterne.

- I øjeblikket er vi ved at gro en vild eng rundt om museumsbygningen, der skal øge biodiversiteten. Vi mangler fortsat fem år, men vi er halvvejs, siger han.

Han tilføjer:

- Selvom vi har vundet prisen er vi slet, slet ikke i mål.