Væltede stilladser og våde veje blev følgerne af blæsten

Blæsten søndag aften efterlod sig væltede stilladser og træer. Mandag morgen skal trafikanterne være opmærksomme på våde veje. Ingen mennesker er kommet til skade.

Et stort stillads blev søndag aften blæst omkuld i krydset Nørregade - Torvegade i Esbjerg. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi 
Et stort stillads blev søndag aften blæst omkuld i krydset Nørregade - Torvegade i Esbjerg. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi 
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Et stort stillads blev søndag aften blæst omkuld i krydset Nørregade - Torvegade i Esbjerg, og Tarphagebroen over Varde Å nord for Esbjerg var lukket for trafik i nogle aften- og nattetimer.

Det er de mest håndgribelige spor af søndagens blæst og forhøjet vandstand langs Vestkysten. Ingen mennesker er kommet noget til i blæsten, og der er heller sket større materielle skader - bortset fra det væltede stillads. 

Vandstanden steg ikke så højt som varslet, så der blev alene tale om skvulp ind over kajkanten både i Esbjerg og på Fanø.

- Vi måtte have Falck til at fjerne fire biler ved Fanø-færgens parkeringsplads, mens 16 bilister selv nåede at køre deres biler væk i tide, siger vagtchef Mads Leervad Dammark, Syd- og Sønderjyllands Politi, mandag morgen til TV SYD.