Valgforbund skal udfordre Venstre

Socialdemokraterne har indgået valgforbund til det kommende kommunalvalg i Esbjerg med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.

De fem parter forpligter sig til at mødes, så snart stemmerne er talt op ved valget 21. november. Det kan faktisk indkaldes allerede fra kl. 21, står der i aftalen.

Aftalen indeholder 10 overordnede politiske temaer, som de forpligter sig til at medvirke til. Desuden åbner den mulighed for, at flere partier kan melde sig, hvis de er enige i indholdet af aftalen.

Partierne vil føre hver deres valgkamp, men respektere de fire andre partiers synspunkter.

Aftalen er underskrevet af John Snedker, S, Anne Marie Geisler Andersen, Radikale Venstre, Diana Mose Olsen, Socialistisk Folkeparti, Sarah Nørris, Enhedslisten og Karin Schwartz, Alternativet