De regerende mestre fra Esbjerg Energy ligger i den tunge ende af tabellen. Men tirsdag aften trådte de vestjyske ishockeyspillere i karakter.
Efter ni minutters spil bragte Tyler Fiddler Esbjergenserne foran med 1-0 efter assist fra Brock Nixon. To sekunder før slutfløjtet på 1. periode øgede Jared Knight føringen til 2-0. Assist Kodie Curan. Begge Esbjergs scoringer i første periode blev sat ind i powerplay.
Godt halvvejs gennem 2. periode reducerede Aalborgs Andrew Blazek til 2-1 efter assist fra Julian Jakobsen og Martin Højbjerg.
Men det tog ikke pusten fra vestjyderne. Der blev ikke scoret yderligere i perioden, men efter et minuts spil af 3. periode cementerede Esben Nielsen sejren med kampens sidste scoring efter assist fra Sune Hjulmand og Jeppe Vinther. 3-1 til Esbjerg Energy.
Esbjerg Energy ligger fortsat på nummer otte i Metalligaen, mens Aalborg Pirates ligeledes fortsat indtager førstepladsen.
Fredag den 6. januar klokken 19.30 spiller i SE Arena i Vojens i lokalbraget mod Sønderjyske.