Vigtige point på spil i jysk bundopgør i superligaen

Både Esbjerg fB og AGF har skuffet deres tilhængere i denne sæson. Mandag aften mødes de to i et bundopgør i Aarhus.

Esbjergs fB’s cheftræner, Colin Todd, har længe haft som en vigtig opgave med at fastholde sine spilleres tro på, at holdet kan bevæge sig væk fra bunden.
- Det er en stor udfordring, og i den situation, vi befinder os i, føler man ofte, at meget går imod. Men vi må ikke blive negative og fokusere på at spille 0-0 i Aarhus, men på at vinde 1-0 eller 2-0. Ånden i truppen er fortsat fin. Vi så, hvor meget det betød, da vi kæmpede os tilbage og fik et point mod Lyngby. Så mødte vi FC Midtjylland, og vi skal tage det positive ud af den kamp og tage det med til Aarhus, siger Colin Todd inden kampen til EfBs hjemmeside.

EfB må undvære Bjørn Paulsen,på grund af et vrid i højre knæ efter en fair tackling under træningen. Derimod er Leon Jessen tilbage efter kortvarige knæproblemer, og Kevin Mensahs lyske er helet så godt, at han er klar til at spille igen.

AGF har blot opnået to point i de seneste seks ligakampe og har ikke vundet siden 12. september mod FC Nordsjælland. 

Kampen går i gang kl. 19 og kan ses på TV S Sport 1.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.