To millioner kroner – Du bestemmer

Nu har du muligheden for at bestemme, hvilket syddansk forskningsprojekt, der skal støttes med op mod en million kroner.

De fem sygehuse i Region Syddanmark præsenterer hver et forskningsprojekt, og det er op til alle syddanskerne at stemme via SMS på det forskningsprojekt, der skal have del i en forskningspulje på to millioner kroner.

Vinderen får tildelt en million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

”Et Sundere Syddanmark” er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2 Fyn og TV SYD.

Vinderen af 2022 finaleshowet på Videnbyen ved SDU i Odense blev sendt sendt direkte på TV 2 Fyn og TV SYD onsdag d. 18. maj kl. 19.55 og vinderen blev projekt 3. Helhedsorienteret intensivbehandling.

De fem forskningsprojekter

Vindueskiggersyndrom

Omkring 60.000 danskere er ramt af vindueskiggersyndrom. Det er en invaliderende sygdom, der skyldes åreforkalkning i benenes blodårer. Lidelsen giver smerter, når man går, og smerterne tvinger patienten til holde små pauser undervejs - deraf navnet vindueskiggersyndrom.

Dette forskningsprojekt har til formål at undersøge, hvilken behandling, der er bedst for patienter med vindueskiggersyndrom. Er det medicin og gangtræning på egen hånd? Eller kan de pårørende med fordel inddrages i fælles gangtræning?

Facts om vindueskiggersyndrom:

  • Syndromet skyldes åreforkalkning i benenes blodårer og giver smerter, når man går.
  • Omkring 60.000 danskere er ramt af vindueskiggersyndrom.
  • Der er en højere hyppighed af vindueskiggersyndrom blandt mænd og ældre.
  • Syndromet anses ofte for at være et forvarsel om andre sygdomme.
  • 50 procent af patienterne risikerer at dø eller blive benamputeret indenfor 10 år efter diagnosen.

Fakta om projektet:

  • Forskningsprojektet vil sammenligne forskellige behandlingsmetoder mod vindueskiggersyndrom.
  • Projektet skal belyse om gangtræning sammen med en person, patienten kender, medfører bedre mobilitet, livskvalitet og bedre overlevelse.
  • Efter seks måneder vil forskerne måle, hvor langt patienterne kan gå og hvordan livskvaliteten har ændret sig.
  • 40-50 patienter med vindueskiggersyndrom skal inddrages i projektet.

Akut svimmelhed

Omkring hver femte dansker har oplevet at blive ramt af svimmelhed. Svimmelhed kan have store konsekvenser både fysisk og mentalt og kan ende med sygemelding. Hvis der er tale om akut opstået svimmelhed, kan der ligge alvorlige årsager bag, som kan kræve indlæggelse. Akut svimmelhed kan være tegn på en blodprop, men det kan også være en virus på balancenerven.

Dette forskningsprojekt har til formål at undersøge muligheden for at sikre en hurtigere diagnose for patienter med akut svimmelhed. Projektet vil samtidig undersøge effekten af et nyt og forbedret udrednings- og genoptræningsprogram.

Fakta om akut svimmelhed:

  • Akut svimmelhed betyder, at patienten har pludselig opstået og kraftig svimmelhed.
  • Omkring hver femte dansker har oplevet svimmelhed i en grad, der har ført til lægekontakt, sygemelding eller indlæggelse.
  • Akut opstået svimmelhed kan skyldes alvorlige årsager som for eksempel en blodprop.
  • 26 procent af svimle patienter på Sydvestjysk Sygehus er blevet sendt hjem uden en diagnose.

Fakta om projektet:

  • Projektet skal undersøge mulighederne for en hurtigere diagnose for patienter, der bliver indlagt med akut svimmelhed.
  • For at finde årsagen til svimmelheden hos patienten vil projektet bruge et nyt undersøgelsesprogram, sammen med de eksisterende undersøgelser og sammenligne resultaterne.
  • Udregningsmetoden skal sikre en hurtig måde af skelne mellem blodprop i hjernen og problemer i balanceorganet.
  • Forskerne vil undersøge, om et genoptræningsprogram har nogen effekt på patienter der har været indlagt med akut svimmelhed.
  • Projektet beskriver også, hvad en akut svimmelhedssygdom koster samfundet, og om det kan betale sig at indfører bedre udredning og genoptræning.

Tillykke til dette års vinder

Helhedsorienteret intensivbehandling

Danskernes gennemsnitsalder stiger. Samtidig kan sundhedsvæsenet behandle flere sygedomme. Det betyder, at flere mennesker med et skrøbeligt helbred oplever at komme på en intensiv afdeling på sygehuset.

At være indlagt på intensiv er også en psykisk belastning, og der er stor risiko for, at man bliver psykisk svækket. Det kan betyde, at man ikke kan det samme, som man kunne før indlæggelsen, hvilket kan være forbundet med tab af livskvalitet.

Dette forskningsprojekt har til formål at blive klogere på vilkårene for skrøbelige patienter, der overlever intensiv behandling. Hvilken livskvalitet overlever de til? Hvilken livskvalitet har de efterfølgende?

Fakta om helhedsorienteret intensiv behandling:

  • I takt med at danskerne bliver ældre, oplever flere mennesker med et skrøbeligt helbred at blive indlagt på en intensiv afdeling.
  • I 2013 udgjorde antallet af patienter over 70 år 46 procent på landets intensive afdelinger. I 2021 var tallet steget til 54 procent.
  • Patienterne på en intensiv afdeling er typisk alvorlig og kritisk syge.
  • En indlæggelse på et intensivt afsnit kan betyde, at patienten bliver yderligere svækket både fysisk og psykisk.
  • Efter udskrivning fra en intensiv afdeling kan patienterne opleve et tab af livskvalitet, da de ikke kan det samme som før indlæggelsen.

Fakta om projektet:

  • Projektet vil undersøge, hvilken livskvalitet skrøbelige patienter har, efter de bliver udskrevet fra en intensiv afdeling.
  • Igennem interviews med patienter og pårørende, skal forskningsprojektet finde ud af, hvad der bidrager til bedre livskvalitet.
  • Projektet inddrager patienter fra flere intensive afdelinger i Region Syddanmark.
  • Fundene fra projektet skal blandt andet bruges i sammenhæng med patienterne ønsker for den sidste del af livet.

Blærebetændelse

Blærebetændelse er en folkesygdom i Danmark og hele verden. Og sygdommen er alvorlig. Selv om blærebetændelse har ry for at være en banal infektion, er sygdommen den hyppigste årsag til blodforgiftning og medfører årligt omkring 3.000 dødsfald i Danmark.

Tranebær har i mange år været anvendt som forebyggende behandling mod blærebetændelse, men virker det?

Fakta om blærebetændelse og tranebær:

  • I Danmark behandles op til 300.000 blærebetændelser om året.
  • Blærebetændelse er den hyppigste årsag til blodforgiftning og medfører omkring 3.000 dødsfald om året.
  • Betændelsen kommer oftest tilbage, selvom den behandles med antibiotika.
  • Tranebær har i mange år været anvendt som en forebyggende behandling mod blærebetændelse.
  • Ifølge en spørgeundersøgelse fra Odense Universitetshospital svarer omkring halvdelen, at de har oplevet en effekt af tranebærprodukter mod blærebetændelse.

Fakta om projektet:

  • Projektet vil finde det mest velegnet tranebærprodukt til forebyggelse af blærebetændelse.
  • Urinprøver fra 25 frivillige, raske personer skal vise, hvilke produkter og hvilken dosis, der har den største effekt mod betændelsen.
  • De mest lovende tranebærprodukter bliver testet på grise, for at vise den direkte virkning af behandlingen.
  • Viden fra forskningsprojektet skal danne grundlag for kliniske anbefalinger.

Blodpropper ved anoreksi

Mennesker med en psykiatrisk lidelse lever generelt 20 år kortere end psykisk raske mennesker, og anoreksi er den psykiske sygdom, der har den højeste dødelighed. Den høje dødelighed skyldes især fysiske komplikationer ved underernæring, men også komplikationer, der opstår, når patienten spiser igen.

Blodpropper i lunger og ben er udbredt hos anoreksipatienter, men det er delvis uafklaret, hvorfor og hvordan blodpropperne opstår. Formålet med dette forskningsprojekt er dels at afklare forekomsten af blodpropper, og dels at blive klogere på de præcise årsager til, at de opstår. Projektet har samtidig som mål at bidrage til et forbedret behandlingsforløb for patienter med anoreksi på tværs af psykiatrien og den øvrige del af sundhedsvæsenet.

Fakta om blodpropper ved anoreksi

  • I Danmark lever 5.000 patienter lever med anoreksi og størstedelen er kvinde.
  • Anoreksi er den psykiske sygdom med den højeste dødelighed, når man tager højde for den unge alder.
  • Den høje dødelighed skyldes komplikationer, når patienterne er underernæret, men muligvis også, når patienterne begynder at tage på i vægt.
  • Der er tidligere set flere tilfælde af blodpropper i ben og lunger, når patienter tager på i vægt.
  • Medicin kan forebygge blodpropper, men man ved ikke hvor stor risikoen er for patienten ved behandlingen.

Fakta om projektet:

  • Projektet skal undersøge omfanget af blodpropper hos patienter med anoreksi.
  • Blodprøver fra patienter i projektet skal hjælpe med at blive klogere på, hvorfor blodpropperne opstår. Blandt andet hvilken rolle hormoner, ernæring og blodets størkning spiller.
  • Resultatet fra projektet skal være med til at sikre bedre behandling både i psykiatrien og det øvrige sundhedsvæsen.