Finn fik amputeret det ene ben: - Det hele slog bare fra og blev sort

Finn Hansen lever med kun et ben. Efter mange problemer med åreforkalkninger fik han sat det højre ben af. En skæbne som følger mange med såkaldt vindueskiggersyndrom.

Finn Hansen rydder af bordet efter kaffen. Det er ikke nemt, for det foregår i kørestol. I det hele taget er hans hverdag vendt op og ned, siden han fik amputeret det ene ben.

- Det kan man ikke forestille sig, før man har prøvet det. Det er svært at gøre op i ord. Alle de ting du kan på to ben, kan du ikke på et, fortæller han.

Der er mange ting, man ikke kan med kun et ben. Finn Hansen føler sig meget begrænset.
Der er mange ting, man ikke kan med kun et ben. Finn Hansen føler sig meget begrænset.
Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

Det har derfor været noget af en omvæltning for Finn Hansen og hans kone Inga Thorlak, efter han i december 2020 fik amputeret sit højre ben. De er blandt andet blevet nødt til at forlade deres hus til fordel for et mindre og bedre indrettet hus til kørestolsbrugere.

- Man skal starte forfra mere eller mindre. Finn kan jo ikke ret meget i forhold til før. Derfor måtte vi også flytte, for jeg kunne ikke klare alt inde og ude i det gamle hus, fortæller Inga Thorlak.

Alt gik i sort, da dommen kom

Finn Hansen har været aktiv det meste af sit liv og spillet både håndbold og været på fisketure. Men da han begyndte at få åreforkalkninger i benet, blev det gradvist til færre aktiviteter.

- Når jeg var på fisketure, blev jeg nødt til at tænke på, hvor langt jeg gik ud, for jeg fik ondt i benene og skulle jo tilbage igen, forklarer han.

quote

De ved ikke, at de gerne må og faktisk bør fortsætte med at gå og træne, selvom det gør ondt

Amrit Rai, overlæge og forsker, Sygehus Lillebælt

Langsom blev det værre, og Finn Hansen endte med at droppe både håndbolden og fisketurene. Han led af såkaldt vindueskiggersyndrom, som skyldes åreforkalkninger i benene. Han blev flere gange indlagt på sygehuset og fik blandt andet indopereret kunstige årer, men dem ville kroppen ikke acceptere.

- Der gik to døgn, så måtte de tage dem ud, fordi der gik betændelse i dem, fortæller Finn Hansen.

Han var i en periode indlagt på sygehuset i ni måneder og i fuld narkose flere gange. Det var en hård tid, som sluttede med den værste dom; det højre ben skulle sættes af. 

Finn Hansen med sin kone Inga Thorlak. De er blandet andet blevet nødt til at flytte til et andet hus, efter Finn fik sat det ene ben af.
Finn Hansen med sin kone Inga Thorlak. De er blandet andet blevet nødt til at flytte til et andet hus, efter Finn fik sat det ene ben af.
Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

- Jeg tænkte ikke rigtigt. Det var, som om nogle trykkede på en knap. Det hele slog bare fra og blev sort, fortæller han. 

60.000 bliver årligt ramt af syndromet 

Finn Hansen er langt fra den eneste, der får amputeret et ben på grund af vindueskiggersyndrom. Hvert år rammes omkring 60.000 danskere af sygdommen, der er en invaliderende lidelse forårsaget af åreforkalkning i benenes blodårer.

- De får ondt, når de går. Derfor står de stille og kigger, inden de kan gå videre. Deraf navnet ”vindueskigger”, forklarer overlæge og forsker på karkirurgisk afdeling på Sygehus Lillebælt i Kolding. 

Hjælp patienter som Finn via Et Sundere Syddanmark

Sygdommen kan have store konsekvenser. 20 procent af patienterne får en blodprop i hjertet eller hjernen indenfor kun fem år, og 50 procent af patienterne risikerer at dø eller få amputeret et ben indenfor 10 år.

Projekt vil forske i rigtig gangtræning

Patienterne kan dog selv forbedre deres blodomløb og derved deres mobilitet og større chancer for overlevelse ved at gå ture ud over smertegrænsen. Problemet er bare, at mange giver op, når det gør ondt.

Forsker Amrit Rai vil hjælpe patienter med vindueskiggersyndrom gennem et nyt forskningsprojekt.
Forsker Amrit Rai vil hjælpe patienter med vindueskiggersyndrom gennem et nyt forskningsprojekt.
Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

- De ved ikke, at de gerne må og faktisk bør fortsætte med at gå og træne, selvom det gør ondt. Først når det gør ondt, udvikler de nye blodårer, som vil forbedre deres tilstand, forklarer overlæge og forsker Amrit Rai fra Sygehus Lillebælt.

Derfor vil han i et nyt forskningsprojekt undersøge, hvordan man kan få patienterne - med hjælp fra deres pårørende - til at træne trods smerterne.

- Det er svært at træne og holde motivationen oppe, når det gør ondt. Derfor er det vigtigt, at vi involverer de pårørende, så de sammen med patienten kan holde træningen i gang, fortæller forsker Amrit Rai.

Stem på din favorit