Så er krydset sat

Folkeafstemningen om retsforbeholdet startede kl.9, og i Aabenraa var Eva Kjer Hansen en af de første i stemmeboksen.

Hun var ikke i tvivl om sit kryds, og besøget i demokratiets boks var da også kort.

- Jeg forstår ikke, at folk ønsker at stemme nej. Det her er vores mulighed for at sikre, at vi stadig har et stærkt samarbejde med politiet i andre lande, siger Eva Kjer Hansen, Venstre.

Og hun lader sig ikke skræmme af meningsmålingerne, hvor der er et flertal for et nej.   

- Det der med at kigge på, om vi nu har gjort nok, eller om vi skulle have gjort noget anderledes, den tager vi først senere, siger hun.