I et lille byhus i Belgien hiver de millioner til Danmark

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

For hver krone, som kommunerne og Region Syddanmark brugte på EU-kontoret i 2023, fik de 15 kroner igen.

Det syner ikke af meget, det syv meter brede byhus på adressen Avenue Palmerston 18 i Bruxelles.

Det ligner dybest set bare en privat bolig eller et advokatfirma.

Men i 2023 skaffede huset og dets medarbejdere 150 millioner kroner hjem til kommuner og virksomheder i Region Syddanmark.

Bag de tykke, men uanseelige stenmure gemmer sig Det syddanske EU-kontor - Southern Denmark European Office, hvor 20 medarbejdere skaffer EU-midler til projekter i Syddanmark. 

Her sidder også et tilsvarende kontor, der skaffer penge til Nordjylland.

De kender EU og ikke mindst det sindrige ansøgningssystem, som kan åbne muligheden for at gennemføre offentlige og private projekter, som EU kan se en fordel i at støtte.

Nederst i artiklen kan du se, hvilke projekter EU-kontoret har været med til at skaffe penge til.

På væggene på Det syddanske EU-kontor hænger der plakater med motiver fra Syddanmark. Foto: Chris Pedersen, TV SYD

Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner betaler hvert år omkring 10 millioner kroner i kontingent til Det syddanske EU-kontor. 

Regionen betaler cirka halvdelen af dét beløb.

Der er et nærhedsprincip i forhold til at forstå, hvordan EU og ansøgningerne virker

Mads Sørensen (V), borgmester i Varde Kommune og fmd. Det syddanske EU-kontor

Til gengæld hjælper medarbejderne med at søge EU-midler til diverse projekter og med at danne bro med virksomheder i resten af EU.

I 2023 ansøgte de om 500 millioner kroner til projekter - 150 millioner af dem endte på den ene eller anden måde med at komme syddanskerne til gode.

Det er den personlige kontakt, der er hammervigtig

Karsten Uno Petersen (S) regionsrådsmedlem, Region Syddanmark og næstfmd., Det syddanske EU-kontor

Med et par dage til EU-valget 9. juni gør formanden og næstformanden status på det arbejde, som EU-kontoret gør for kommuner og Region Syddanmark.

Værdi for pengene

Borgmester i Varde Kommune, Mads Sørensen (V), er også bestyrelsesformand for Det syddanske EU-kontor. 

Han tøver ikke ét sekund på spørgsmålet om, hvorvidt der er værdi for pengene.

- Vi ved alle, at det er en kompleks opgave at lave EU-ansøgninger. Der er et nærhedsprincip i forhold til at forstå, hvordan EU og ansøgningerne virker. Der er jeg glad for, at vi har et kontor, som kan fremme syddanske interesser i Bruxelles, siger Mads Sørensen.

Mads Sørensen (V) er, udover at være borgmester i Varde Kommune, også formand for Det syddanske EU-kontor i Bruxelles. Foto: Helena Culmbach Lund

Og næstformanden for kontoret, Karsten Uno Petersen, stemmer i.

Han er også regionsrådsmedlem i Region Syddanmark for Socialdemokratiet.

- Der er værdi for pengene. Jeg var med til at oprette kontoret i amternes tid, og da satte vi en målsætning om, at for hver krone skulle vi have tre kroner tilbage. Vores resultat sidste år lå på 15 kroner. Det viser, at det er en succes, siger han.

Kommunerne og regionen kunne godt udnytte mulighederne i EU mere

Rasmus Anker-Møller, direktør, Det syddanske EU-kontor

Kunne de penge, I bruger på kontoret ikke bare gå til en medarbejder i regionen, der sidder og søger EU-midler?

- Det kan man ikke gøre herhjemmefra. Det er den personlige kontakt, der er hammervigtig. At kende folk dernede der kan ringe på døren spørge, hvordan det ser ud med programmerne, og hvad der er af krav. Man bliver nødt til at have nogle folk, der er dedikerede og har kendskab til EU-systemet.

Karsten Uno Petersen (Socialdemokratiet) er, udover at være regionsrådsmedlem i Region Syddanmark, også næstformand for Det syddanske EU-kontor i Bruxelles. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Mulighed for mere

Kontoret har de sidste fem år hentet en halv milliard kroner hjem til projekter i Syddanmark.

Og det mener direktør for EU-kontoret, Rasmus Anker-Møller, er en succes, selvom potentialet er endnu større.

Mener I, at kommunerne og regionen burde skyde flere penge efter jer?

- Det ville da være en god idé. Kommunerne og regionen kunne godt udnytte mulighederne i EU mere. Vi mangler ikke arbejde. Det er en åben konkurrence med andre regioner, lande og organisationer. Jo mere man kaster sig ind i det, jo mere får vi ud af det, og vi kunne sikkert godt hente flere EU-midler hjem, siger Rasmus Anker-Møller.

Rasmus Anker-Møller er direktør for Det syddanske EU-kontor. Foto: Det syddanske EU-kontor

Ønskerne går også den anden vej, siger regionsrådspolitiker Karsten Uno Pedersen.  

- Hvis vi nævner EU-kontoret, så tror jeg ikke, at alle i kommuner og regionen kender det. Så vi skal informationsflowet op, så det bliver mere kendt. Hvis flere virksomheder kendte kontoret, så ville det gavne dem men også gavne kommunen. Det er vores ønske for fremtiden, siger han.

Det er særligt til projekter med grøn omstilling, at der er mange penge at hente. Herunder kan du se nogle af de projekter, som EU-kontoret har skaffet penge til.

6 projekter som EU-kontoret har skaffet penge til

58 mio. kr. til naturgenopretning ved Kongeåen

58 mio. kr. til naturgenopretning ved Kongeåen

Frem mod 2030 skal der med hjælp fra en stor EU-pulje på 58 millioner kroner ske en stort naturgenopretning omkring Kongeåen på et 650 hektar stor areal.

Esbjerg Kommune er i spidsen for projektet, hvor der skal skabes et stort naturområde, og hvor Kongeåen skal genslynges, hvilket både vil gavne dyrelivet og mindske risikoen for oversvømmelser i området.

Læs mere om projektet her.

Hudplejefirma fra Esbjerg får 560.000 kr. til forskning i særlig saltplante

Hudplejefirma fra Esbjerg får 560.000 kr. til forskning i særlig saltplante

Det esbjergensiske hudplejefirma Haloderma baserer deres produkter på halofyt-planten, som vokser i kystområder over store dele af verden.

Planten er utrolig hårdfør, fordi den kan leve i saltvand. Den indeholder mange antioxidanter, og så har den bakteriedræbende, antiinflammatoriske og helende egenskaber.

Da Haloderma stadig er i startfasen, ville det være umuligt at forske mere i planten, men med hjælp fra Det syddanske EU-kontor har virksomheden fået 560.000 kroner i støtte fra EU til netop at forske og udvikle produkter.

Læs mere om projektet her.

113 mio. kr. til elfærgen 'Ellen' mellem Als og Ærø

113 mio. kr. til elfærgen 'Ellen' mellem Als og Ærø

Elfærgen 'Ellen' har fra 2019 sejlet mellem Als og Ærø. Ved sin jomfrutur var 'Ellen' verdens kraftigste og største 100 procent eldrevne færge.

Færgen kan sejle 40 km. mellem opladninger, og når den lades med strøm fra de lokale vindmøller, sejler man reelt emissionsfrit.

Færgen har kostet 224 millioner kroner at udvikle og bygge, hvoraf Ærø Kommune har betalt 105 millioner kroner. Det syddanske EU-kontor hjalp Ærø Kommune med at hente 113 millioner kroner fra EU.

Læs mere om projektet her.

Stort EU-projekt med 16 lande skal mindske ulighed i kræftbehandling med telemedicin

Stort EU-projekt med 16 lande skal mindske ulighed i kræftbehandling med telemedicin

Region Syddanmark skal stå i spidsen for Danmarks bidrag til et samarbejde mellem 16 EU-lande. Formålet er at mindske uligheden i kræftbehandlingen på tværs af EU ved hjælp af digitale løsninger. Særligt under coronapandemien blev det tydeligt, hvordan videoopkald med lægen (telemedicin) i visse tilfælde kan gøre det ud for et fysisk møde.

Det er erfaringerne herfra, som projektet skal afdække med henblik på at dele erfaringer på tværs af de 16 EU-lande i projektet og lave en køreplan for, hvordan telemedicin kan blive implemeteret i de forskellige landes sundhedsvæsener.

Ca. 428.000 kr. af projektets budget er øremærket Region Syddanmark.

Læs mere om projektet her.

Fra isfabrik til nyskabende og bæredygtigt økosystem

Fra isfabrik til nyskabende og bæredygtigt økosystem

I en tidligere Hjem Is-fabrik på Esbjerg Havn foregår der lige nu et stort EU-forskningsprojekt, hvor fisk og planter produceres bæredygtigt sammen i et økosystem, hvor ingenting går til spilde.

Virksomheden hedder Alpha Aqua, og den fik i 2019 12,5 mio. kr. til at lave det nyskabende økosystem med pighvar og salturt. Salturten er en gastronomisk specialitet, men den indebærer en del spild, som kan bruges til kosmetik, mejeriprodukter og fiskefoder. Ligeledes kan fiskerester fra produktionen bruges til at nære planterne.

Hele projektet, som tæller Aalborg Universitet Esbjerg og 17 europæiske partnere, er støttet med 75 mio. kr.

Læs mere om projektet her.

Vejle Sygehus i EU-projekt om kræftforebyggelse til 565 mio. kr.

Vejle Sygehus i EU-projekt om kræftforebyggelse til 565 mio. kr.

20 EU-lande er gået sammen om at forske i ikke-smitsomme sygdomme. Fordi kræft er et af de helt store områder, er Sygehus Lillebælt og Vejle Sygehus blevet udpeget til at have en dansk nøglerolle. Hele projektet koster 565 mio. kr. og af dem har EU - med hjælp fra EU-kontoret - investeret 41 mio. kr. i den danske del af projektet.

I Danmark skal man undersøge, hvordan man kan forbedre metoderne til at overvåge og anvende data i hele forløbet - både i forebyggelse, opsporing/diagnosticering, behandling og efterbehandling. Her kommer også kunstig intelligens i spil.

Læs mere om projektet her.

Tema

EU-valg 2024

Storkeungerne har endnu ikke lært at flyve, og det er der en grund til

Video: Søren Pors Grundahl, TV SYD / Storkene.dk
Udgivet

De basker og basker med vingerne i reden i Smedager, alligevel er ingen af de nu omkring ni uger gamle storkeunger lettet endnu.

De fire storkeunger i Smedager ser man i disse dage ofte stå på kanten af reden, mens de basker ihærdigt med vingerne. De øver sig i at flyve.

Du kan hele døgnet følge livet i storkereden her.

De er nu omkring ni uger gamle, og de burde alle have været ude at flyve for første gang, men det har de ikke.

- De har det for godt, tænker jeg, og det kan der være flere årsager til, siger Jesper Leegaard, fra foreningen Storkene.dk

Ifølge storkeeksperten kan det være fordi, at forældrene Thorkild og Connie opfører sig som det, vi i menneskeverdenen kalder for 'curlingforældre'.

- De henter simpelthen for meget mad til dem. Normalt begynder forældrene at komme med mindre og mindre mad til ungerne, for at få dem jaget af reden. Men det er tydeligt, at de ikke er sultne nok til at få lettet rumpen fra reden, siger Jesper Leegaard og fortsætter:

- Det kan være, at forældrene instinktivt ved, at den megen regn og blæst kan være for farlig for dem at tage deres første flyvetur i, så de derfor er fortsat med at fodre dem så godt. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men absolut en overvejelse.

De fire uger er tre hanner og en hun. Den ene af hannerne bærer en GPS-sender. I løbet af den kommende uge sætter TV SYD en SMS-afstemning i gang, hvor alle interesserede kan stemme om ungernes navne.

Oprør på ø: Vil rive faldefærdig gård ned, men kommunen siger nej

Foto: Privatfoto
Af Kristian Jakobsen
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland

Gården er hærget af vind og vejr, men skal bevares af hensyn til kulturarv og turister, mener kommunen.

Skal en gammel, udtjent gård bevares, eller skal den rives ned og give plads til nyt, tidssvarende byggeri?

Det spørgsmål er samtlige grundejere på Endelave blevet bedt om at forholde sig til ved en nabohøring i foråret.

Maja Schildknecht Hoé og Keld Dam Jensen ejer slægtsgården Bremå, der har været i familien Schildknecht Hoés eje i fire generationer.

Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned

Maja Schildknecht Hoé

Men i dag er gården så nedslidt, at familien gerne vil have lov til at rive det hele ned og bygge et nyt stuehus og en lade.

- Gården er jo så gammel, og spærene og det hele er meget medtaget og væggene selvfølgelig også, fortæller Keld Dam Jensen til TV2 Østjylland.

For farligt for dyrene

Bygningerne har længe været i forfald og henstår i dag i så ringe stand, at familien ikke kan drive deres lille landbrug med otte kreaturer og den jord, der hører til, fra gården.

- Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned, hvis de rammer en bjælke, siger Maja Schildknecht Hoé.

Staldbygningen er ifølge ejerne uforsvarlig at opholde sig i. Foto: Privatfoto

Traktorer og vogne kan heller ikke komme under tag på gården.

- Bygningerne er for lave til, at vi kan få dem ind, da traktorerne er blevet lidt højere med årene. Så vi har faktisk lejet os ind et andet sted på øen, siger Keld Dam Jensen.

De vil gerne samle kreaturer og maskiner på gården, men en renovering bliver for bekostelig.

- Det bliver alt for omkostningstungt. Vi havde et firma ude og kigge på det, og det vil koste rigtig mange penge at lave det gamle i stand, siger Maja Schildknecht Hoé.

Længe lagt ned under storm

Da stormen Otto rasede i februar 2023, gik det hårdt ud over gårdens vestlige længe, der ifølge Keld Dam Jensen gik helt i knæ.

Familien søgte efterfølgende om tilladelse til at rive længen ned, og da den formodede, at det blot var en ekspeditionssag i Horsens Kommune, tog de fat på nedrivningen.

Længen her faldt sammen under stormen. Foto: Privatfoto

- Der har aldrig været noget førhen, hvor man ikke har fået lov til at rive ned. Så vi var helt overbeviste om, at der ikke var noget problem i det, siger Keld Dam Jensen.

Men da kommunens folk opdagede det, trak de i nødbremsen og stoppede nedrivningen. Keld Dam Jensen erkender, at de var for hurtigt ude.

- Der lægger jeg mig fladt ned. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at vi skulle have taget fat på dem eller taget nogle billeder af det. Det er selvfølgelig ikke så heldigt, og vi troede, vi ville få en løftet pegefinger, siger Keld Dam Jensen.

Bekymrede for ejendomsretten

Da afgørelsen fra Horsens Kommune kom 17. juni, var det dog lidt mere end en løftet pegefinger fra fastlandet.

Ikke alene fik familien afslag på at rive gården ned. De fik heller ikke godkendt nedrivningen af den ene længe, så den skal genopføres med betydelige omkostninger til følge.

Undervejs er sagen sendt i nabohøring til samtlige grundejere på Endelave. Det har resulteret i 71 svar, hvoraf hovedparten tilkendegiver, at de ikke har noget imod familiens planer om at rive gården ned og bygge nyt.

Da gården heller ikke er fredet, men blot vurderet bevaringsværdig i middel grad og bygget om flere gange, forstår familien ikke kommunens afslag.

Museum: Gård bør bibeholdes

Uddrag af høringssvar fra Horsens Museum:

  • Museet har tidligere udtalt, at en nedrivning ikke kan anbefales ud fra et kulturhistorisk synspunkt, og museet anser gården for at være en vigtig del af øens kultur- og udskiftningshistorie.

  • Museet har tidligere anbefalet, at gårdens oprindelige, firlængede struktur blev bibeholdt.

  • Museet vil desuden gøre opmærksom på, at der i området omkring gården er gjort en del fund fra vikingetid.

  • Gives der tilladelse til nedrivning og genopførelse af bygninger på matriklen, er det museets vurdering, at der ved anlægsarbejder vil kunne påtræffes fortidsminder.

Kilde: Høringssvar i sagen

Afgørelsen, som TV2 Østjylland har set, begrundes blandt andet med, at ejendommen er "beliggende i et værdifuldt kulturmiljø" og at "oplevelsen af gamle huse og gårde samt den meget varierede natur er af afgørende betydning, for at udvikle turismeerhvervet på øen."

- Det, der egentlig bekymrer os mest, er vores ejendomsret i forhold til den måde, de håndterer lokalplanen på. Og så kan vi virkelig også bekymre os for øens fremtid, hvis vi ikke må gøre noget og gøre nogle ting anderledes. Skal det være et uddøende museum herovre, spørger Maja Schildknecht Hoé.

- Vi ligger langt fra alfarvej og langt fra byen for enden af en blind vej, og der er ikke nogen, der kan se det. Vi synes, det er forkert, at vi ikke kan få lov til det her. Det er derfor, vi gør oprør, tilføjer Keld Dam Jensen.

- Folk vil hellere bede om tilgivelse

TV2 Østjylland har spurgt formanden for Plan- og vejudvalget i Horsens Kommune, Martin Ravn (V), hvordan han ser sagen.

Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse

Martin Ravn, formand for Plan- og vejudvalget, Horsens Kommune

Han forstår godt bekymringen og frustrationen både i den aktuelle sag, men også i forhold til de mange høringssvar.

- Det er fuldt forståeligt, at de mennesker, som bor på Endelave, gerne vil have deres private ejendomsret og tænker, at de gerne vil have lov til at gøre, hvad de vil med deres huse.

- Men der ligger jo bare en lokalplan og en lovgivning og en intention for øen, og det skal vi jo alt andet lige huske at have respekt for. Og så er jeg godt klar over, at vi måske ikke kan tilfredsstille alle i sådan en situation, siger Martin Ravn.

Familien vil ikke poste flere penge i gården og håber nu på at få medhold i Ankestyrelsen. Foto: Privatfoto

Han står dog fast på kommunens beslutning og påpeger, at de i udvalget skal se det hele i et større perspektiv.

- Jeg er rigtig træt af sådan et forløb, for jeg ville ønske, at man satte sig bedre ind i tingene, inden man begynder at rive bygninger ned, uden at have fået tilladelse. Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse, og så vil man hellere bede om tilgivelse end om tilladelse.

- Man skal huske på, at hvis vi først har givet lov ét sted, danner det præcedens andre steder på øen, siger Martin Ravn.

Har anket afgørelsen

Martin Ravn er dog åben for, at familien kan fremsende en ny ansøgning til et byggeri, hvor man bevarer gårdens oprindelige udtryk.

- Man må sådan set gerne rive ned, hvis man så bygger noget i respekt for byggestilen og i forhold til det kulturarvsmiljø, man ligger i, så det bliver en moderne fortolkning af en firlænget gård. Så det er jo ikke sådan, at vi ikke vil give lov til at rive ned, siger han.

Den løsning er gårdejerne dog ikke interesseret i.

De mener ikke, at kommunen har hjemmel til at forbyde nedrivningen. De har derfor anket kommunens afslag og afventer nu Ankestyrelsens afgørelse.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com