TV der bevæger dig

Blå bog: Eva Kjer Hansen

Eva Kjer Hansen (V) er færdig som miljø- og fødevareminster. Her er hendes blå bog.

Eva Kjer Hansen præsenterer Landbrugspakken - den blev også ministerens fald. Foto: Arkiv, TV SYD

Det er 240 dage siden regeringen tiltrådte.

Eva Kjer Hansen blev valgt til Folketinget for Venstre første gang den 12. december 1990, så hun har lige fejret 25-års jubilæum som medlem af Folketinget.

Hun er opstillet i Kolding Sydkredsen, og blev senest valgt til Folketinget den 18. juni sidste år. Hun fik 7.647 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

Hun har siden 28. juni 2015 været miljø- og fødevareminister. Hun var fra 2007 til 2010 minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Fra 2004 til 2007 var hun socialminister og minister for ligestilling. Begge dele i Anders Fogh Rasmussens regering.

Fra 1994 til 1999 var hun medlem af Europa-Parlamentet.

Eva Kjer Hansen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 2012.

Eva Kjer Hansen er født den 22. august 1964 i Aabenraa. Hun er datter af landmand Hans Hansen og Ellen Kjer Hansen. Hun er mor til tre piger og bor i Aabenraa.