Antallet af fængselsdomme styrtdykker - men det kan man ikke se i fængslerne

Hegnet ind til Horserød Fængsel, fredag den 19. november 2021. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det virker paradoksalt, at der bliver flere og flere fanger i fængslerne, når kriminaliteten overordnet falder.

Der bliver flere og flere indsatte i danske fængsler og arresthuse.

Det sker på trods af, at kriminaliteten i Danmark falder.

Men hvordan hænger det sammen?

Det har vi spurgt Linda Kjær Minke om. Hun er professor MSO på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet og forsker i straf.

Banderelateret kriminalitet er steget og kan udløse dobbeltstraf

Linda Kjær Minke, professor MSO, Juridisk Institut, SDU

Hun fortæller, at det blandt andet skyldes en ændring i både kriminalitetsformerne og måden, der straffes på.

- Der er sket strafskærpelser på en række områder. Banderelateret kriminalitet er steget og kan udløse dobbeltstraf. Det samme kan voldtægt. Derudover er der vanvidsbilisme, hvor der også er indført strafskærpelser, siger Linda Kjær Minke.

Fra 2015 til 2020 steg den gennemsnitlige straflængde fra 3,7 måneder til 11,1 måneder.

I samme periode er sket et voldsomt fald i prøveløsladelser. Og når der er færre, der bliver prøveløsladt, så sidder de selvfølgelig i fængsel i længere tid.

At færre indsatte bliver prøveløsladt skyldes, at der er indført nultolerance for brug af mobiltelefoner og upassende sprogbrug, hvilket kan fratage muligheden for prøveløsladelse.

TV SYD-serien 'Fængselsbetjente på prøve'

I forbindelse med TV SYD-serien 'Fængselsbetjent på prøve' sætter TV SYD fokus på fængselssystemet. Du kan se de første fem afsnit her helt gratis.

Hos Fængselsforbundet mærker man også, at der bliver flere fanger med længere straffe.

Det siger Mette Nielsen, som selv var fængselsbetjent fra 2005 til 2013. I 2017 kom hun til Fængselsforbundet, hvor hun nu er forbundssekretær.

- Vi har flere i fængsel i længere tid. Klientellet har ændret sig over årene, for der er kommet flere bandemedlemmer, og de får tit dobbeltstraf. Før havde vi Hell's Angels og Bandidos. Nu har vi en masse andre bander, siger Mette Nielsen.

Mangel på fængselsbetjente er en ond spiral

Samtidig med at antallet indsatte stiger, så går antallet af ansatte i fængslerne den modsatte vej. Og dén udvikling viser sig i det psykiske arbejdsmiljø.

- Overbelægning i fængslerne og underbemanding er en ond spiral. Der er risiko for, at de betjente, der er tilbage, bliver udbrændt, og fangerne kan være frygteligt frustrerede over, at de skal vente længe på at få hjælp fra betjentene. Og når der så endelig er kontakt, har det været i en mere negativ situation, siger professor Linda Kjær Minke, der forsker i straf.

Og dén opfattelse stemmer Mette Nielsen i med.

For manglen på fængselsbetjente betyder, at de indsatte sidder indespærret i flere og flere af døgnets timer.

Når man skal lukke huller i vagtplanen, er det første sted, man skærer ned, relationsarbejdet

Mette Nielsen, forbundssekretær, Fængselsforbundet

Hvor fængselsbetjentene før i tiden også deltog i resocialisering, så fungerer de i højere og højere grad som fangevogtere.

- Hvis man som fængselsbetjent er meget hos de indsatte, får man en relation, og så får de mindre lyst til at slå på os. Når man skal lukke huller i vagtplanen, er relationsarbejdet det første sted, man skærer ned, fordi der ganske enkelt ikke er tid til det, siger Mette Nielsen.

Manglen på fængselsbetjente mærker de indsatte også, når døren er lukket ind til cellerne.

- Der er ikke plads til alle dem, der skal i fængsel. Så det betyder, at der ofte er to indsatte i cellerne. Det er ikke særligt sjovt, for så har man jo intet privatliv, og man er i forvejen begrænset på sin frihed, siger Mette Nielsen.

Tema

Fængselsbetjent på prøve

Rapport afslører omfattende stress, vold, trusler og mobning i kommunal afdeling

Udgivet

En ordentlig behandling af familier kræver et ordentlig arbejdsmiljø, lyder det fra direktøren.

Det skal være slut med stress, vold og trusler og krænkende handlinger og mobning på Familierådgivningen i Esbjerg Kommune.

Det slår kommunen fast efter en ekstern undersøgelse, hvor 91 procent af medarbejderne i Familierådgivningen har deltaget.

- Den interne krænkende adfærd skal stoppe med det samme. Det vil vi simpelthen ikke se, siger konstitueret direktør i Borger & Arbejdsmarked, Pia Niemann Damtoft og fortsætter:

- Rapporten sætter en tyk streg under, at Familierådgivningen arbejder med familier, der er i krise og ikke altid kan få de ydelser, som de ønsker. Samarbejdet er skrøbeligt og sårbart. Derfor er det også ekstra vigtigt, at medarbejderne har et godt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt med hinanden, så vi kan give familierne den bedste mulige behandling, siger Pia Niemann Damtoft.

40 procent af medarbejderne inden for det sidste år har oplevet vold eller trusler i deres arbejde.

En tredjedel af medarbejderne har følt sig stresset og følt sig stresset og været påvirket af det i løbet af den sidste uge og hele 60 procent den sidste måned.

22,5 procent af alle medarbejdere har oplevet krænkende handlinger og mobning, og to tredjedele fortæller, at det stammer fra enten en kollega eller en leder.

Også de sidste måneders store mediedækning af Familierådgivningen har pårvirket medarbejderne negativt, oplyser kommunen.

Rapporten viser dog, at medarbejderne finder stor mening i deres arbejde, og mange beskriver, hvordan gode kollegaer og oplevelser med et godt kollegialt fællesskab har stor betydning for både trivsel og løsning af opgaverne, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Den del skal vi have styrket, og jeg har stor tillid til, at alle medarbejderne i Familierådgivningen er klar til at se fremad, så vi kan gøre det sammen, siger Pia Niemann Damtoft.

De blev lokket til pornohus, men de fik aldrig løn - selvudnævnt direktør havde sex med gæster

"Sara" og "Isabella" er ikke kvindernes rigtige navne. TV 2 Fyn kender deres rigtige identitet. Foto: Foto: Svante Lyngsie
Af Anna Munch Heydorn & Thea Kaadt
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Fyn

En række kvinder rejser en kritik af skandaleramt tidligere krisecenterdirektør, hans søn og sønnens forretningsmakker. Kvinderne var ansat i det erotiske overvågningskoncept ”Mansion Voyeur”, men fik aldrig udbetalt løn.

De ville tjene 300 euro i døgnet og få op mod 50.000 kroner i bonus for at opholde sig i en luksusvilla i Kruså, hvor de bare skulle feste og hygge sig.

Sådan lød løfterne til de kvinder og mænd, der blev lokket til at arbejde i det erotiske overvågningskoncept "Mansion Voyeur".

I stedet fik de ikke en krone for deres arbejde og oplevede deres chef have sex med en ansat foran rullende kameraer.

- Jeg håber, at de aldrig får mulighed for at drive sådan en virksomhed igen. Jeg håber, at de på den ene eller anden måde bliver stillet til regnskab for, at de har snydt, lyder det fra Sara.

Sara er en af de seks tidligere medarbejdere, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har talt med, der har boet og arbejdet i Mansion Voyeur.

Et koncept, der blev startet af den udskældte direktør Morten Lohmann Lauritzen, efter hans krisecenter TimeOut Fyn sidste år blev tvangslukket af socialtilsynet. Siden har Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn afsløret, hvordan direktøren og hans søn kørte rundt i luksusbiler og tjente millioner, mens kvinderne på stedet kunne berette om kritisable forhold.

Nu står en række kvinder frem om bagmændenes seneste satsning ”Mansion Voyeur” og beretter om absurde arbejdsvilkår og manglende løn. TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har talt med i alt seks tidligere medarbejdere, der alle har enslydende historier. 

To af dem udtaler sig i denne artikel.

- Blev lovet en god løn

Det var gennem de sociale medier, at Sara på 34 år og Isabella på 25 år lærte konceptet ”Mansion Voyeur” at kende.

Mens Morten Lohmann Lauritzen officielt stod som direktør og ejer, var det ifølge kvinderne reelt hans søn Nikki Lohmann Lauritzen og dennes tætte ven, tidligere krisecentervagt og stripper Christopher Markuslund, der drev stedet.

Det var fra denne luksusvilla i Kruså, at kunder kunne betale for at livestreame kvinder i forskellige intime situationer. Foto: Skraafoto.dk

Det var også sidstnævnte der stod for at hverve kvindelige ”gæster” til konceptet, og han forsikrede kvinderne om, at de ikke behøvede at lave erotisk indhold for at gæste villaen.

- Det, de forventede, var, at vi var til stede, og at vi lavede noget indhold. Det kunne være at spille pool, være i saunaen eller være på værelset og lave noget, der var spændende for seerne at se på, fortæller Sara.

Ifølge kontrakten ville Sara og Isabella desuden tjene 300 euro i døgnet med mulighed for bonusser på op til 50.000 kroner i døgnet – afhængig af det antal kunder, der streamede fra villaen.

Derfor tjekkede Isabella og Sara sig selv ind i luksusvillaen i slutningen af maj måned i år.

Derfor er kvinderne anonyme

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i alt været i kontakt med seks gæster, der har været ansat på Mansion Voyeur. Vi har desuden adgang til ansættelseskontrakter og en række korrespondancer mellem gæsterne og stifterne af Mansion Voyeur, Nikki Lohmann Lauritzen og Christopher Markuslund.

Det fremgår af dokumentationen, at ingen af gæsterne har modtaget den løn, som fremgår af deres kontrakter.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har valgt at lade de ansatte stå anonymt frem i dette tilfælde, da der er tungtvejende årsager til deres ønske om anonymitet. Blandt andet er bagmændene bag Mansion Voyeur stadig i besiddelse af deres personlige oplysninger og indhold. To af de ansatte bor i dag på krisecenter.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende er bekendt med deres fulde identitet.

Havde sex med ansatte

De første par dage have Sara og Isabella en positiv oplevelse. Der var fri mad og alkohol, og tiden gik med at feste og lære de andre beboere at kende.

Men så skete der en række ting, som kvinderne i dag mener var ”dybt uprofessionelle”.

For mens den selvudnævnte direktør Nikki Lohmann Lauritzen ”nøjedes” med at feste og drikke sig fuld, havde både Morten Lohmann Lauritzen og Christopher Markuslund sex inde i huset – for rullende kameraer. Det bekræftes af både Sara og Isabella, flere øvrige gæster og beskedsamtaler og billedmateriale, TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har indsigt i.

Særligt stiller gæsterne sig kritisk over for, at den selvudnævnte direktør Christopher Markuslund valgte at have sex med to af de kvindelige gæster, hvoraf den ene var en ansat.

- Det gav mig en ubehagelig følelse, for det var ikke det, jeg havde forventet. Jeg havde forventet, at der stod et team, som var ansvarlige og professionelle i deres virke, og det var lige pludselig ikke det, jeg oplevede, fortæller 25-årige Isabella.

Timeout Fyn og Mansion Voeyeur

Morten Lohmann Lauritzen startede i 2019 TimeOut Fyn sammen med Peter Stausgaard.

Fra maj 2020 drev Morten Lohmann Lauritzen krisecentret selv.

Socialtilsyn Syd valgte i marts 2023 at lukke stedet. Denne afgørelse skyldtes, at krisecenteret ville indgå en 10 år lang uopsigelig kontrakt med et vagtfirma, der ejes af direktørens søn, Nikki Lohmann Lauritzen. Aftalen skulle ifølge Socialtilsyn Syd koste i alt op mod 162 millioner kroner på de 10 år.

TimeOut Fyn var uenige i afgørelsen, og de klagede til Ankestyrelsen, der dog stadfæstede denne. Det betød, at stedet fik inddraget deres godkendelse til at drive krisecenter den 13. oktober 2023.

TimeOut Fyn nægtede først at lukke. Den 1. december smed de dog de sidste kvinder ud.

Fyens Stiftstidende var sidste år i kontakt med to tidligere medarbejdere og fem kvinder, der har boet på TimeOut Fyn, og de kunne fortælle om, hvordan deres ophold bar præg af social kontrol.

Efter lukningen af TimeOut Fyn startede direktøren pornokonceptet "Mansion Voeyuer" i samme selskab.

Selskabet er i dag gået konkurs.

Ingen løn, men masser undskyldninger

Mest graverende for kvinderne var det dog, at de aldrig fik løn for det arbejde, de udførte.

Derfor rettede de sammen med en række andre gæster henvendelse til Christopher Markuslund og Nikki Lohmann Lauritzen for at spørge, hvor deres løn blev af.

Her blev de mødt med en lang række undskyldninger og forklaringer: Lønnen ville komme senere, da de var freelanceansat. Så var der pludselig problemer med revisoren, der ikke vidste, hvordan man udbetalte løn. Og så havde investorerne pludselig trukket sig, fordi ledelsen var ramt af alvorlig sygdom.

- Derfor har vi til at starte med måske droslet lidt ned med at presse på, fordi det jo egentlig var synd for dem, siger 25-årige Isabella, der i dag mener, at ledelsen manipulerede dem for at købe sig tid.

- De har udnyttet mig

Ingen af de seks tidligere ansatte på Mansion Voyeur, som Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har været i kontakt med, har fået deres løn. I dag er selskabet bag ”Mansion Voyeur” under konkurs.

Det vækker vrede hos de tidligere ansatte.

- Det gør mig virkelig rasende. De har 100 procent udnyttet min gode vilje i det her, siger 25-årige Isabella, som nåede at være indkvarteret i villaen i 5 døgn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har flere gange forsøgt at få en kommentar fra direktør Morten Lohmann Lauritzen og de to selvudnævnte direktører Nikki Lohmann Lauritzen og Christopher Markuslund.

Ingen af dem er dog vendt tilbage på vores mange henvendelser.

Vi har desuden foreholdt virksomhedens revisionselsskab, Beierholm, forklaringen om, at medarbejdernes løn ikke er blevet udbetalt grundet revisors manglende erfaring og viden.

Beierholm oplyser til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at de grundet tavshedspligt ikke kan kommentere på sagen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.