Der bliver nødt til at komme flere penge fra politikerne, hvis en kedelig udvikling på fængselsbetjentuddannelsen skal vendes.
Sådan lyder det fra Fængselsforbundet.
I 2016 droppede seks procent ud af uddannelsen undervejs. I 2019 var dét tal 30 procent.
Samme udvikling ses i antallet af fængselsbetjente. Hvor der i 2017 var omkring 2.300, var der i 2019 omkring 2.100.
Det er nok det mest utaknemmelige arbejde, jeg har haft
Samme billede blev underbygget af en rundspørge i 2019 foretaget af Kriminalforsorgen.
Her kan man få et indtryk af årsagerne til frafaldet og opsigelser i faget. Læs om undersøgelsen herunder.
Derfor dropper de studerende ud af uddannelsen
I en rundspørge blev både nuværende og tidligere fængselsbetjente og fængselsbetjent-elever spurgt, hvorfor de havde forladt faget, overvejet at gøre det eller havde forladt uddannelsen undervejs. 221 blev adspurgt hvoraf 103 svarede. 17 af dem var elever, der var droppet ud af uddannelsen.
Årsager:
- Manglende udviklingsmuligheder (60 %)
- Økonomiske nedskæringer i Kriminalforsorgen (60 %)
- Manglende tid til arbejdet med de indsatte (56 %)
- For lav løn (55 %)
- Dårligt psykisk arbejdsmiljø (52 %)
- Dårlig ledelse (51 %)
Kilde: Ministersvar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) 11. juni 2020.
En elev blev spurgt i et opfølgende interview om årsagen til, at vedkommende var droppet ud.
- Det er nok det mest utaknemmelige arbejde, jeg har haft. Alle de ting, man skal kunne, og alle de ekstra timer, man lægger i det. Og man får stadig dårlig løn, og der er alt for travlt, så det er et stressende job, sagde vedkommende.
Elever er udelukkende her i fængslet for at dække vagter
En anden svarende:
- Elever er udelukkende her i fængslet for at dække vagter – det ses og mærkes tydeligt.
En ond spiral
Samtidig er der kommet flere indsatte, som afsoner længere og længere straffe på grund af blandt andet bandekriminaliteten.
Det lagt sammen med, at der er flere, der forlader faget som fængselsbetjent sammenlignet med tilstrømningen af nye, er en cocktail, der mærkes inde bag murene, siger Linda Kjær Minke.
Hun er professor MSO på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet og forsker i straf.
- Overbelægning i fængslerne og underbemanding er en ond spiral. Der er risiko for, at de betjente, der er tilbage, bliver udbrændt, og fangerne kan være frygteligt frustrerede over, at de skal vente længe på at få hjælp fra betjentene. Og når der så endelig er kontakt, har det været i en mere negativ situation, siger Linda Kjær Minke.
Mangel på fængselsbetjente
- Siden 2015 er antallet af fængselsbetjente faldet fra 2.500 til under 2.000 - mens antallet af indsatte er steget fra 3.400 til 4.200.
- Ifølge Fængselsforbundet kommer der til at mangle op mod 1000 fængselsbetjente i 2025, hvis man ønsker at komme tilbage til de normeringer, man havde i 2015 - inden masseflugten af fængselsbetjente fra fængslerne begyndte.
- I et forsøg på at rekruttere nye fængselsbetjente oprettede Kriminalforsorgen i 2019 en ny fængselsbetjentuddannelse i Møgelkær ved Juelsminde.
Nedskæringer og bander giver et dårligere arbejdsmiljø
Det er særligt de mange bandemedlemmer, der giver et dårligere psykisk arbejdsmiljø for fængselsbetjente.
Hvor fængselsbetjentene før i tiden også deltog i resocialisering, så fungerer de i højere og højere grad som fangevogtere.
- Hvis fængselsbetjentene er meget hos de indsatte, får vi en relation, og så får de mindre lyst til at slå på os. Når man skal lukke huller i vagtplanen, er det første sted, man skærer ned, relationsarbejdet, for det er der ganske enkelt ikke tid til.
Det siger Mette Nielsen, som selv var fængselsbetjent fra 2005 til 2013. I 2017 kom hun til Fængselsforbundet, hvor hun nu er forbundssekretær.
TV SYD-serien 'Fængselsbetjent på prøve'
I forbindelse med TV SYD-serien 'Fængselsbetjent på prøve' sætter TV SYD fokus på fængselssystemet. Du kan se de første fem afsnit her helt gratis.
Flerårsaftale skal løse problemerne
Det lagt sammen med, at der er flere, der forlader faget som fængselsbetjent sammenlignet med tilstrømningen af nye, er en cocktail, der mærkes inde bag murene.
I december 2021 indgik et flertal af partier en flerårsaftale med en pengeindsprøjtning på fire milliarder kroner til Kriminalforsorgen, der skal være med til at skaffe flere fængselspladser og løse manglen på fængselsbetjente.
- Grundlæggende er aftalen god. Det er et skridt i den rigtige retning. Men det betyder ikke, at den løser alle problemer.
Men det er ikke nok, mener hun.
- For at vi skal have aftalen til at rulle, kræver det stadig, at vi ansætter noget mere personale og fastholder dem, vi har, siger Mette Nielsen fra Fængselsforbundet.
Aftalen indebærer blandt andet, at eleverne i stedet for SU kan få fuld basisløn, hvilket ifølge Mette Nielsen dog kan være med til at tiltrække nye aspiranter.
