Frafaldet på fængselsbetjentuddannelsen stiger, mens behovet kun bliver større

Foto: Henning Bagger/Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere og flere falder fra fængselsbetjentuddannelsen. Og dén udvikling skal der laves om på.

Der bliver nødt til at komme flere penge fra politikerne, hvis en kedelig udvikling på fængselsbetjentuddannelsen skal vendes.

Sådan lyder det fra Fængselsforbundet.

I 2016 droppede seks procent ud af uddannelsen undervejs. I 2019 var dét tal 30 procent.

Samme udvikling ses i antallet af fængselsbetjente. Hvor der i 2017 var omkring 2.300, var der i 2019 omkring 2.100.

Det er nok det mest utaknemmelige arbejde, jeg har haft

Anonym respondent i rundspørge, 2019

Samme billede blev underbygget af en rundspørge i 2019 foretaget af Kriminalforsorgen.

Her kan man få et indtryk af årsagerne til frafaldet og opsigelser i faget. Læs om undersøgelsen herunder.

Derfor dropper de studerende ud af uddannelsen

I en rundspørge blev både nuværende og tidligere fængselsbetjente og fængselsbetjent-elever spurgt, hvorfor de havde  forladt faget, overvejet at gøre det eller havde forladt uddannelsen undervejs. 221 blev adspurgt hvoraf 103 svarede. 17 af dem var elever, der var droppet ud af uddannelsen.  

Årsager:

  • Manglende udviklingsmuligheder (60 %)
  • Økonomiske nedskæringer i Kriminalforsorgen (60 %)
  • Manglende tid til arbejdet med de indsatte (56 %)
  • For lav løn (55 %)
  • Dårligt psykisk arbejdsmiljø (52 %)
  • Dårlig ledelse (51 %)


Kilde: Ministersvar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) 11. juni 2020.

En elev blev spurgt i et opfølgende interview om årsagen til, at vedkommende var droppet ud.

- Det er nok det mest utaknemmelige arbejde, jeg har haft. Alle de ting, man skal kunne, og alle de ekstra timer, man lægger i det. Og man får stadig dårlig løn, og der er alt for travlt, så det er et stressende job, sagde vedkommende.

Elever er udelukkende her i fængslet for at dække vagter

Anonym respondent i rundspørge, 2019

En anden svarende:

- Elever er udelukkende her i fængslet for at dække vagter – det ses og mærkes tydeligt.

En ond spiral

Samtidig er der kommet flere indsatte, som afsoner længere og længere straffe på grund af blandt andet bandekriminaliteten.

Det lagt sammen med, at der er flere, der forlader faget som fængselsbetjent sammenlignet med tilstrømningen af nye, er en cocktail, der mærkes inde bag murene, siger Linda Kjær Minke.

Hun er professor MSO på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet og forsker i straf.

- Overbelægning i fængslerne og underbemanding er en ond spiral. Der er risiko for, at de betjente, der er tilbage, bliver udbrændt, og fangerne kan være frygteligt frustrerede over, at de skal vente længe på at få hjælp fra betjentene. Og når der så endelig er kontakt, har det været i en mere negativ situation, siger Linda Kjær Minke.

Mangel på fængselsbetjente

  • Siden 2015 er antallet af fængselsbetjente faldet fra 2.500 til under 2.000 - mens antallet af indsatte er steget fra 3.400 til 4.200.
  • Ifølge Fængselsforbundet kommer der til at mangle op mod 1000 fængselsbetjente i 2025, hvis man ønsker at komme tilbage til de normeringer, man havde i 2015 - inden masseflugten af fængselsbetjente fra fængslerne begyndte.
  • I et forsøg på at rekruttere nye fængselsbetjente oprettede Kriminalforsorgen i 2019 en ny fængselsbetjentuddannelse i Møgelkær ved Juelsminde.

Nedskæringer og bander giver et dårligere arbejdsmiljø

Det er særligt de mange bandemedlemmer, der giver et dårligere psykisk arbejdsmiljø for fængselsbetjente.

Hvor fængselsbetjentene før i tiden også deltog i resocialisering, så fungerer de i højere og højere grad som fangevogtere.

- Hvis fængselsbetjentene er meget hos de indsatte, får vi en relation, og så får de mindre lyst til at slå på os. Når man skal lukke huller i vagtplanen, er det første sted, man skærer ned, relationsarbejdet, for det er der ganske enkelt ikke tid til.

Det siger Mette Nielsen, som selv var fængselsbetjent fra 2005 til 2013. I 2017 kom hun til Fængselsforbundet, hvor hun nu er forbundssekretær.

TV SYD-serien 'Fængselsbetjent på prøve'

I forbindelse med TV SYD-serien 'Fængselsbetjent på prøve' sætter TV SYD fokus på fængselssystemet. Du kan se de første fem afsnit her helt gratis.

Flerårsaftale skal løse problemerne

Det lagt sammen med, at der er flere, der forlader faget som fængselsbetjent sammenlignet med tilstrømningen af nye, er en cocktail, der mærkes inde bag murene.

I december 2021 indgik et flertal af partier en flerårsaftale med en pengeindsprøjtning på fire milliarder kroner til Kriminalforsorgen, der skal være med til at skaffe flere fængselspladser og løse manglen på fængselsbetjente.

- Grundlæggende er aftalen god. Det er et skridt i den rigtige retning. Men det betyder ikke, at den løser alle problemer.

Tema

Fængselsbetjent på prøve

Storkeungerne har endnu ikke lært at flyve, og det er der en grund til

Video: Søren Pors Grundahl, TV SYD / Storkene.dk
Udgivet

De basker og basker med vingerne i reden i Smedager, alligevel er ingen af de nu omkring ni uger gamle storkeunger lettet endnu.

De fire storkeunger i Smedager ser man i disse dage ofte stå på kanten af reden, mens de basker ihærdigt med vingerne. De øver sig i at flyve.

Du kan hele døgnet følge livet i storkereden her.

De er nu omkring ni uger gamle, og de burde alle have været ude at flyve for første gang, men det har de ikke.

- De har det for godt, tænker jeg, og det kan der være flere årsager til, siger Jesper Leegaard, fra foreningen Storkene.dk

Ifølge storkeeksperten kan det være fordi, at forældrene Thorkild og Connie opfører sig som det, vi i menneskeverdenen kalder for 'curlingforældre'.

- De henter simpelthen for meget mad til dem. Normalt begynder forældrene at komme med mindre og mindre mad til ungerne, for at få dem jaget af reden. Men det er tydeligt, at de ikke er sultne nok til at få lettet rumpen fra reden, siger Jesper Leegaard og fortsætter:

- Det kan være, at forældrene instinktivt ved, at den megen regn og blæst kan være for farlig for dem at tage deres første flyvetur i, så de derfor er fortsat med at fodre dem så godt. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men absolut en overvejelse.

De fire uger er tre hanner og en hun. Den ene af hannerne bærer en GPS-sender. I løbet af den kommende uge sætter TV SYD en SMS-afstemning i gang, hvor alle interesserede kan stemme om ungernes navne.

Oprør på ø: Vil rive faldefærdig gård ned, men kommunen siger nej

Foto: Privatfoto
Af Kristian Jakobsen
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland

Gården er hærget af vind og vejr, men skal bevares af hensyn til kulturarv og turister, mener kommunen.

Skal en gammel, udtjent gård bevares, eller skal den rives ned og give plads til nyt, tidssvarende byggeri?

Det spørgsmål er samtlige grundejere på Endelave blevet bedt om at forholde sig til ved en nabohøring i foråret.

Maja Schildknecht Hoé og Keld Dam Jensen ejer slægtsgården Bremå, der har været i familien Schildknecht Hoés eje i fire generationer.

Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned

Maja Schildknecht Hoé

Men i dag er gården så nedslidt, at familien gerne vil have lov til at rive det hele ned og bygge et nyt stuehus og en lade.

- Gården er jo så gammel, og spærene og det hele er meget medtaget og væggene selvfølgelig også, fortæller Keld Dam Jensen til TV2 Østjylland.

For farligt for dyrene

Bygningerne har længe været i forfald og henstår i dag i så ringe stand, at familien ikke kan drive deres lille landbrug med otte kreaturer og den jord, der hører til, fra gården.

- Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned, hvis de rammer en bjælke, siger Maja Schildknecht Hoé.

Staldbygningen er ifølge ejerne uforsvarlig at opholde sig i. Foto: Privatfoto

Traktorer og vogne kan heller ikke komme under tag på gården.

- Bygningerne er for lave til, at vi kan få dem ind, da traktorerne er blevet lidt højere med årene. Så vi har faktisk lejet os ind et andet sted på øen, siger Keld Dam Jensen.

De vil gerne samle kreaturer og maskiner på gården, men en renovering bliver for bekostelig.

- Det bliver alt for omkostningstungt. Vi havde et firma ude og kigge på det, og det vil koste rigtig mange penge at lave det gamle i stand, siger Maja Schildknecht Hoé.

Længe lagt ned under storm

Da stormen Otto rasede i februar 2023, gik det hårdt ud over gårdens vestlige længe, der ifølge Keld Dam Jensen gik helt i knæ.

Familien søgte efterfølgende om tilladelse til at rive længen ned, og da den formodede, at det blot var en ekspeditionssag i Horsens Kommune, tog de fat på nedrivningen.

Længen her faldt sammen under stormen. Foto: Privatfoto

- Der har aldrig været noget førhen, hvor man ikke har fået lov til at rive ned. Så vi var helt overbeviste om, at der ikke var noget problem i det, siger Keld Dam Jensen.

Men da kommunens folk opdagede det, trak de i nødbremsen og stoppede nedrivningen. Keld Dam Jensen erkender, at de var for hurtigt ude.

- Der lægger jeg mig fladt ned. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at vi skulle have taget fat på dem eller taget nogle billeder af det. Det er selvfølgelig ikke så heldigt, og vi troede, vi ville få en løftet pegefinger, siger Keld Dam Jensen.

Bekymrede for ejendomsretten

Da afgørelsen fra Horsens Kommune kom 17. juni, var det dog lidt mere end en løftet pegefinger fra fastlandet.

Ikke alene fik familien afslag på at rive gården ned. De fik heller ikke godkendt nedrivningen af den ene længe, så den skal genopføres med betydelige omkostninger til følge.

Undervejs er sagen sendt i nabohøring til samtlige grundejere på Endelave. Det har resulteret i 71 svar, hvoraf hovedparten tilkendegiver, at de ikke har noget imod familiens planer om at rive gården ned og bygge nyt.

Da gården heller ikke er fredet, men blot vurderet bevaringsværdig i middel grad og bygget om flere gange, forstår familien ikke kommunens afslag.

Museum: Gård bør bibeholdes

Uddrag af høringssvar fra Horsens Museum:

  • Museet har tidligere udtalt, at en nedrivning ikke kan anbefales ud fra et kulturhistorisk synspunkt, og museet anser gården for at være en vigtig del af øens kultur- og udskiftningshistorie.

  • Museet har tidligere anbefalet, at gårdens oprindelige, firlængede struktur blev bibeholdt.

  • Museet vil desuden gøre opmærksom på, at der i området omkring gården er gjort en del fund fra vikingetid.

  • Gives der tilladelse til nedrivning og genopførelse af bygninger på matriklen, er det museets vurdering, at der ved anlægsarbejder vil kunne påtræffes fortidsminder.

Kilde: Høringssvar i sagen

Afgørelsen, som TV2 Østjylland har set, begrundes blandt andet med, at ejendommen er "beliggende i et værdifuldt kulturmiljø" og at "oplevelsen af gamle huse og gårde samt den meget varierede natur er af afgørende betydning, for at udvikle turismeerhvervet på øen."

- Det, der egentlig bekymrer os mest, er vores ejendomsret i forhold til den måde, de håndterer lokalplanen på. Og så kan vi virkelig også bekymre os for øens fremtid, hvis vi ikke må gøre noget og gøre nogle ting anderledes. Skal det være et uddøende museum herovre, spørger Maja Schildknecht Hoé.

- Vi ligger langt fra alfarvej og langt fra byen for enden af en blind vej, og der er ikke nogen, der kan se det. Vi synes, det er forkert, at vi ikke kan få lov til det her. Det er derfor, vi gør oprør, tilføjer Keld Dam Jensen.

- Folk vil hellere bede om tilgivelse

TV2 Østjylland har spurgt formanden for Plan- og vejudvalget i Horsens Kommune, Martin Ravn (V), hvordan han ser sagen.

Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse

Martin Ravn, formand for Plan- og vejudvalget, Horsens Kommune

Han forstår godt bekymringen og frustrationen både i den aktuelle sag, men også i forhold til de mange høringssvar.

- Det er fuldt forståeligt, at de mennesker, som bor på Endelave, gerne vil have deres private ejendomsret og tænker, at de gerne vil have lov til at gøre, hvad de vil med deres huse.

- Men der ligger jo bare en lokalplan og en lovgivning og en intention for øen, og det skal vi jo alt andet lige huske at have respekt for. Og så er jeg godt klar over, at vi måske ikke kan tilfredsstille alle i sådan en situation, siger Martin Ravn.

Familien vil ikke poste flere penge i gården og håber nu på at få medhold i Ankestyrelsen. Foto: Privatfoto

Han står dog fast på kommunens beslutning og påpeger, at de i udvalget skal se det hele i et større perspektiv.

- Jeg er rigtig træt af sådan et forløb, for jeg ville ønske, at man satte sig bedre ind i tingene, inden man begynder at rive bygninger ned, uden at have fået tilladelse. Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse, og så vil man hellere bede om tilgivelse end om tilladelse.

- Man skal huske på, at hvis vi først har givet lov ét sted, danner det præcedens andre steder på øen, siger Martin Ravn.

Har anket afgørelsen

Martin Ravn er dog åben for, at familien kan fremsende en ny ansøgning til et byggeri, hvor man bevarer gårdens oprindelige udtryk.

- Man må sådan set gerne rive ned, hvis man så bygger noget i respekt for byggestilen og i forhold til det kulturarvsmiljø, man ligger i, så det bliver en moderne fortolkning af en firlænget gård. Så det er jo ikke sådan, at vi ikke vil give lov til at rive ned, siger han.

Den løsning er gårdejerne dog ikke interesseret i.

De mener ikke, at kommunen har hjemmel til at forbyde nedrivningen. De har derfor anket kommunens afslag og afventer nu Ankestyrelsens afgørelse.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com