TV der bevæger dig

Død kvinde drevet i land på Fanø

En kvinde er mandag formiddag blevet fundet død ved Rindby Strand på Fanø. Liget af kvinden er drevet ind. Det har formentlig ligget i vandet i et stykke tid, uden at det i øjeblikket kan siges i hvor lang tid.

00:39

Rindby Strand på Fanø, hvor liget af den ældre kvinde drev i land mandag formiddag.

1 af 2

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke anmeldelse om nogen savnede kvinder, der svarer til den dødfundne.

Signalementet af kvinden er følgende: Hun anslås foreløbig til at være 50-60 år, men kan være ældre. Kvinden er lys i huden, ca. 170 cm høj og vejer 62 kg. Hun har langt mørkt eller muligvis gråsprængt hår.

Den døde kvinde havde meget lange negle og dårligt vedligeholdte tænder. Ved venstre hofte har hun et stort operationsar og også et ar over hoften.

Hvis nogen savner et familiemedlem eler en bekendt, som passer til beskrivelsen, kan Syd- og Sønderjyllands Politi kontaktes på telefon 1-1-4.