Indbrudstyv gik i armene på politiet

En indbrudstyv gik lige i armene på en politipatrulje, da han tidligt fredag morgen gik ombord på Fanø-færgen for at komme tilbage til Esbjerg efter et indbrud i havnekiosken på øen.

Ved et-tiden blev der smidt en brosten gennem en rude i kiosken. Politiet blev tilkaldt, men umiddelbart kunne gerningsmændene ikke udpeges.

Senere fik politiet melding om, at tyvekoster fra kiosken var ved at blive fordelt i sorte plastiksække og et vandfad.

En politipatrulje tog igen en tur med færgen til Fanø, hvor den ene tyv blev anholdt. Kort tid efter fik politifolkene også fat på den anden.

De to anholdte er 20 og 22 år. Den ene bor på Fanø, mens den anden er fra Esbjerg.