Patrulje fandt en dræbt og en hårdt kvæstet i rækkehus

Politiet fandt tirsdag morgen en dræbt og en kvæstet på Dalen i Esbjerg.

På en adresse på Dalen i Esbjerg fandt politiet tirsdag morgen en dræbt person samt en hårdt kvæstet.

Den kvæstede er bragt til behandling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

En mand ringede kl. 08.06 til Syd- og Sønderjyllands Politi for at melde en kvindelig bekendt savnet. Han kunne ifølge en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi ikke få kontakt til hende.

Politiets efterforskere og teknikere er lige nu på adressen på Dalen for at klarlægge, hvad der er sket på stedet.

I øjeblikket har politiet ikke yderligere oplysninger. 

TV SYD følger sagen.