Se de farverige billeder fra priden på Fanø

Omkring 200 mennesker deltog onsdag aften i den farverige Pride-demonstration på havnearealet i Nordby på Fanø.

Omkring 200 mennesker var mødt frem til Fanø Pride på havnearealet i Nordby.

quote

Når jeg står her og skal tale om netop mangfoldighed, er jeg lige ved at græde

Sofie Valbjørn, borgmester, Alternativet, Fanø

De stod med de kendte regnbue-farvede Pride-flag, mens rytmerne fra det aarhusianske samba-orkester og solen fik sat ekstra farve på demonstrationen for kærlighed og mangfoldighed.

Borgmester Sofie Valbjørn fra Alternativet - der netop hylder mangfoldigheden - talte og sagde blandt andet:

- Når jeg står her og skal tale om netop mangfoldighed, er jeg lige ved at græde.

Hun hyldede derefter Fanø for, at man ikke er tvunget til at være sammen med andre som ikke nødvendigvis ligner en selv. 

- For her på Fanø er vi simpelthen for få til, at man kun kan være sammen med andre, som ligner en selv, sagde Sofie Valbjørn.