- Danmark har forpligtet sig i en aftale - og de overholder ikke aftalen. Det burde de, for Danmark er et ordentligt land.
Sådan siger tidligere sekretariatsleder for Det Trilaterale Vadehavssamarbejde, Jens Enemark, da TV SYD fanger ham på en telefon fra hans bopæl i Holland.
Siden 1978 har Tyskland, Holland og Danmark samarbejdet om at beskytte Vadehavet. Landene samarbejder blandt andet om natur- og miljøovervågning. De tre lande har underskrevet en Vadehavsplan og en Fælleserklæring, som udstikker retningslinjer for forvaltningen af Vadehavet. Det er meningen, at landene hver for sig skal holde nøje øje med udviklingen af miljøet i Vadehavet. Altså, hvordan trives sæler, muslinger og fugle i forhold til den miljøpåvirkning, de udsættes for i dag.
Danmark ligger langt under den standard, som de andre lande yder. Det er kritisabelt. Konsekvensen kan Danmark ikke overskue lige nu. Det kommer på længere sigt.
Det er miljøministeriets ansvar at sikre den optimale overvågning af Vadehavet, men kritikerne mener ikke, at overvågningen af Vadehavets miljø og forandring er tilstrækkelig.
Vadehavet er på UNESCOs verdensarvsliste, men vestkystens stolthed får slet ikke den opmærksomhed, som den fortjener, siger den tidligere leder.
- I min sidste periode som chef oplevede jeg, at Danmarks indsats var fodslæbende. De er ikke villige til at leve op til de andre landes indsats, forklarer den tidligere sekretariatsleder.
Han frygter, at den danske overvågning af Vadehavet vil få uoverskuelige konsekvenser.
- Danmark ligger langt under den standard, som de andre lande yder. Det er kritisabelt. Konsekvensen kan Danmark ikke overskue lige nu. Det kommer på længere sigt, slutter Jens Enemark.
Man har tidligere taget gode initiativer i det her fællesskab. Det er grunden til, at vi i dag kan opleve så mange sæler, fugle osv. Hvis man ikke tager de initiativer fremover, så mangler vi noget på hylderne - til at fremvise for vores børn, fremtidige generationer og turister.
Kritikken understøttes også af naturvejleder på Fanø og hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, Marco Brodde. Han mener, problemet er alvorligt. F.eks. trives hjertemuslingen i øjeblikket på Fanø. Men det kan man ikke vide sig sikker på i fremtiden.
- Hjertemuslinger er meget vigtige for Vadehavets økosystem. Men hvis vi ikke ved, hvordan naturen udvikler sig, så kan vi i sidste ende ikke beskytte den effektivt. Det er det, vi har aftalt med de to andre vadehavslande. Men lige nu er samarbejdet mellem tre blevet til et samarbejde mellem to. Altså Tyskland og Holland - fordi Danmark ikke rigtigt leverer og bidrager. Det er pinligt - og et politisk svigt, forklarer Marco Brodde.
Han frygter at den - ifølge ham og flere andre eksperter - mangelfulde overvågning vil få konsekvenser på længere sigt.
- Man har tidligere taget gode initiativer i det her fællesskab. Det er grunden til, at vi i dag kan opleve så mange sæler, fugle osv. - og sælge billetter til at opleve dem. Det er en stor del af vores turisme herovre. Hvis man ikke tager de initiativer fremover, så mangler vi noget på hylderne - til at fremvise for vores børn, fremtidige generationer og turister.
Samme holdning har socialdemokratiets næstformand i folketingets miljøudvalg, Christian Raabjerg Madsen.
- Kontrollen med, hvordan miljøet i Vadehavet udvikler sig, er mangelfuld. Konsekvenserne kan ikke ses nu, men det vil de kunne på længere sigt, siger han onsdag aften til TV SYD.
Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Esben Lunde Larsen (V).
