Derfor får Fanø nu 20 millioner fra regeringen

Fanø Kommune får nu økonomisk hjælp fra regeringen. Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet

Regeringen kunne onsdag morgen melde ud, at man ekstraordinært giver Fanø Kommune et tilskud på 20 millioner, mens kommunen efter planen skal modtage øtilskud fra 2026.

Fanø-borgmester Frank Jensen (RV) begyndte dagen med at få en rigtig god nyhed, da han klokken 7 onsdag morgen blev ringet op af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Hun kunne fortælle, at økonomisk trængte Fanø Kommune får en redningskrans af regeringen.

Kommunen, der ellers kiggede ind i omfattende spareplaner på 20 millioner kroner, får i 2025 et ekstra likviditetstilskud, mens regeringen vil arbejde på at få ændret lovgivningen om øtilskud, så Fanø fra 2026 kan få tilskuddet ligesom kommuner som Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm.

Derfor får Fanø ikke øtilskud lige nu

Øtilskud bliver givet jævnført Udligningsloven § 21, og i den står der ordret:

"Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune."

Det er altså den lov, der nu skal ændres på, hvis Fanø skal have mulighed for at få øtilskud.

- Fanø Kommune er i dag den eneste økommune, som ikke modtager øtilskud under udligningsloven, og vi kan se, at Fanø har nogle ekstraordinært store økonomiske udfordringer, fortæller indenrigs- og sundhedsministeren om baggrunden for beslutningen.

Derfor handlede man ifølge ministeren hurtigt og fik fundet 20 millioner fra næste års finanslov.

En delegation fra den vestjyske kommune har ad flere omgange i løbet af det seneste år været forbi blandt andre Sophie Løhde på Christiansborg for at tale om udfordringerne.

Sophie Løhde fortæller, at hun nu vil påbegynde arbejdet med at få ændret udligningsloven, så Fanø ligesom blandt andre Ærø kan få øtilskud.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Manden bag undersøgelse kalder situationen i landsdelen en "katastrofe"

Jens Würgler Hansen, seniorrådgiver og ekspert i marin økologi ved Aarhus Universitet. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix | Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

Aabenraa Fjord, sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og Flensborg Fjord er det område steder i Danmark, der er hårdest ramt af iltsvind og manglende liv. Det siger Jens Würgler Hansen, der står bag rapporten om iltsvind i det danske farvand, som udkom fredag.

- Det er det, jeg vil betegne som en miljøkatastrofe.

Det siger Jens Würgler Hansen. Han er seniorrådgiver ved Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og står bag iltsvindsrapporten.

Han betegner situationen i havet som særdeles kritisk.

Ifølge ham er det særligt havet og fjordene ved Aabenraa og sydpå, hvor det står værst til i hele Danmark.

- Der er nærmest ingen liv tilbage i disse områder, for der er ingen ilt eller næsten ingen ilt i havet.

Ifølge Jens Würgler Hansen er der flere årsager til, at der er så stort iltsvind i området:

- En af hovedårsagerne er, at der ledes mange næringsstoffer ud i fjordene og vandet i området - blandt andet på grund af et intensivt landbrug. En anden grund er, at udskiftningen af bundvandet i området er meget dårlig, så der kun tilføres meget lidt ilt til havbunden. Og så er der også klimaforandringerne, hvor de sidste års regnmængder er med til at vaske flere næringsstoffer ud i havet.

Ifølge Jens Würgler Hansen kan havmiljøet forbedres, men det kræver, at myndighederne handler straks.

- Der er ingen tid at spilde. Og først og fremmest kræver det, at tilførslen af næringsstoffer reduceres markant, og så er det også nødvendigt at reducere fiskeriet med bundtrawl i området, da man konstant forstyrrer den smule liv, der er tilbage med den form for fiskeri og fremmer iltsvind.

Vejle Fjord knapt så hårdt ramt

Vejle Fjord er flere gange erklæret død, men rapporten, der er lavet på målinger foretaget i august og september i år, viser, at der ikke er registreret iltsvind i den indre del af Vejle Fjord i undersøgelsesperioden.

- Vejle Fjord har en stor åbning ud til åbne havområder end mange andre fjorde. Det betyder, at der er en større udskiftning af vandet også i den indre del af fjorden, forklarer Jens Würgler Hansen.

Her kan du læse hele rapporten fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Nye uddannelse skal få færre til at vælge populær ungdomsuddannelse

Det kan være et sted som Det Blå Gymnasium i Tønder at regeringen vil placere den nye erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD
Udgivet

Ny reform af ungdomsuddannelser skal ændre på systemet, så færre unge vælger en STX.

Fredag løftede Stephanie Lose (V) sløret for nogle af regeringens planer på uddannelsesområdet.

De indebærer, at man fra 2030 vil oprette 87 nye ungdomsuddannelser rundt omkring i landet. Det fortalte Stephanie Lose til Avisen Danmark.

Hendes partifælle Anni Matthiesen (V) fortæller til TV SYD, at beslutningen tager afsæt i det faldende antal af unge mennesker i landdistrikterne.

- Det betyder, at vi af den grund er nødt til at tænke nyt og lave en ny struktur, hvor vi forsøger at få samlet flere uddannelser på samme matrikel, så vi også lettere får skabt nogle bedre ungdomsmiljøer, siger hun.

Indtil videre ved vi, at der vil blive tale om en erhvervsrettet gymnasieuddannelse (EPX), der, som det ser ud lige nu, bliver udbudt i Esbjerg, Fredericia, Grindsted, Haderslev, Horsens, Kolding, Ribe, Sønderborg, Tønder, Tørring, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.

Hvor der allerede er gymnasier

Uddannelserne vil komme til at ligge steder, hvor der allerede er erhvervsgymnasier og handelsskoler i dag, mens der også er mulighed for at nogle vil blive placeret på et alment gymnasium.

- Det er mest ud fra, at vi sikrer at afstanden ikke bliver for stor, siger Anni Matthiesen.

Regeringen har længe arbejdet for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, og med denne reform, der ventes præsenteret tirsdag, håber man på, at færre unge vælger en STX.

- Vi ved, at mange unge per automatik vælger det almene gymnasium. 73 procent af alle unge i dag vælger den vej. De siger, at det er fordi det er der vennerne er, eller det er der, hvor de har nogle sociale fællesskaber, siger Anni Matthiesen og fortsætter:

Der er stadig en gruppe, som ikke møder det her, og derfor vil vi rigtig gerne putte mere af det ind i de her EPX-uddannelser.

Ifølge Avisen Danmark vil regeringen også skærpe karakterkravet til optagelse på det almene gymnasium.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com