Artiklen er en genudgivelse i forbindelse med genudsendelse af 'Dyreræs' søndag aften klokken 19:30.

Aktionen begynder på stranden, i det øjeblik biulvehunnen kravler ud af sin rede i sandet.

Mens danskerne nyder sommersolen, vil de færreste bemærke den hvepselignende bi, når den flyver afsted mod en blomstrende hede på udkig efter en honningbi.

Biulven slår til, mens honningbien intetanende om sin snart kommende fremtid som ufrivillig madpakke sidder i en blomst og samler nektar.

Biulvehunnen ved præcist, hvor hun skal stikke sin gift ind i biens bløde punkter, samtidig med at hun selv vender sine pansrede dele mod biens brod.

Når biulven sprøjter sin gift ind i honningbiens krop, lammes den øjeblikkeligt.

Biulven kan nu nemt samle den paralyserede bi op og flyve den tilbage til den underjordiske rede.

- Hun jager med gift. Ikke for at dræbe, men for at lamme. Levende, lammede honningbier holder sig nemlig friske i længere tid, end døde bier gør, fortæller biolog Peter Skødt Knudsen.

Peter Skødt Knudsen har været med til at lave TV SYDs familieprogram, ’Dyreræs’.

Her zoomer kameraerne helt ind på de mærkværdige, sjældne og finurlige dyrearter, som findes i den syd- og sønderjyske natur.

Biulven har i mange år været en sjældenhed i den danske natur, men siden 1980’erne er arten blevet stadig mere udbredt på grund af mildere klima.

I dag er det muligt at møde den i hele landet, og ved Fanø Vesterhavsbad er der senest observeret 15-20 stykker, som har etableret en koloni af underjordiske tunneller og fødekamre.

Fødekamre, der udover et æg også skal forsynes med tre til seks lammede honningbier.

100 bier bliver ædt levende

Mens biulve-hannernes opgave består i at lede efter hunner, som de kan parre sig med, er det hunnernes aktivitet, der har givet arten sit navn.

- Hun flyver på ulvetogt og er en sand mester i at paralysere honningbierne og transportere dem med tilbage til reden, siger Peter Skødt Knudsen.

Reden har biulvehunnen bygget i den sandede jord ved Fanø Vesterhavsbad.

En lang underjordisk tunnel på cirka en meter hvor hun på tværs har gravet kamre. Fødekamre.

Det er et stort arbejde for en lille hveps.

I hvert kammer har hun omhyggeligt lagt et af sine æg, og efter sin jagt på heden kan hun nu lægge en lodden honningbi ved et af sine æg.

I løbet af en enkelt sæson kan en biulvehun paralysere og transportere omkring 100 honningbier hjem til sin rede i jorden.

Med honningbien på maven kryber biulvehunnen ind i sine fødekamre, hvor hun omhyggeligt placerer bien hos sit æg.

Her kan den lammede honningbi nu kun vente på, at biulvelarven kravler ud af sit æg.

Klar til at æde biens stadig levende krop.

- Således forkælet med en lækker madpakke kan den lille nye larve mæske sig og vokse sig stor og stærk, forklarer Peter Skødt Knudsen og tilføjer, at de voksne biulve ikke selv æder honningbier.

Voksne biulve foretrækker nektar, hvilket i makabre tilfælde får dem til at bide hovedet af honningbier for at klemme biernes indsamlede nektar ud.

Trods lammende gift og brutale mord er biulvens larver dog aldrig sikre. Mens den voksne biulvehun er på togt, har en såkaldt snylter nemlig fået øje på den underjordiske buffet af honningbier og larver.

Parasitten, der æder dem alle

Om natten sover biulvens fjende, en såkaldt biulvguldhveps, under røllikens blomster.

Først når det op ad dagen bliver lunt nok, kommer de frem fra deres skjul på udkig efter en biulverede, som de kan snylte på.

Biulvguldhvepsen er nemlig en snylter. I stedet for selv at fange honningbier trænger den ind i biulvens underjordiske fødekamre og stjæler de lammede bier.

Hunnen kan også finde på at lægge sit afkom direkte på honningbierne, mens bierne stadig samler nektar i det fri. På den måde bliver biulvguldhvepsens afkom sneget ind i de underjordiske reder, når biulven flyver de lammede honningbier hjem.

I reden hos biulven er biulvguldhvepsens larve en kleptoparasit.

- Det betyder, at den som en anden kleptoman stjæler de paralyserede honningbier og i sidste ende også biulvens larve, som den æder, fortæller Peter Skødt Knudsen.

Kun rester af døde honningbier efterlades i de underjordiske fødekamre, og for biulvehunnen må livet gå videre.

Nye bier skal paralyseres, så nye larver kan smæske sig til glæde for endnu en snyltende parasit.