
Festival på lille ø havde så stor succes i 2024, at de nu deler 800.000 kroner ud
Fanø Vesterland oplevede i 2024 så stor succes med sin festival, at de deler 800.000 kroner ud til gode formål på øen.
- Her kommer en stor nyhed fra vores lille og meget stolte festivalkontor på Fanø, indleder Fanø Vesterland sin pressemeddelelse.
Hernæst kan de præsentere, at festivalen forløb så godt og var så velbesøgt, at de nu kan dele 800.000 kroner ud til foreninger og projekter, der gavner børn, unge og kultur på Fanø.
– Det er en glædens dag på vores lille festivalkontor herude længst mod vest. Vi er ydmyge og stolte over, at vi sammen med festivalens knap 1200 frivillige kan uddele 800.000 kroner til børn, unge og kultur på Fanø. Det er penge, der kan være med til at gøre en forskel på øen, og det er vi sindssygt glade for, siger Jesper Møller, stifter og direktør i Vesterland.
Sidste år uddelte festivalen 385.000 krnoer. Beløbet der uddeles er rekord meddeler de.