Plastik, efterladt fiskegarn, klimaforandringer, fugleinfluenza og iltsvind, der påvirker fuglenes fødekamre i de indre farvande. Udfordringerne er mange for flere havfugle, hvilket nu får forening til at råbe op.
Det er hårde tider at være en havfugl i blandt andet Vesterhavet.
Derfor sætter Dansk Ornitologisk Forening de kommende måneder fokus på de forringede levevilkår for blandt andre alkefugle, mallemukker, suler, rider og dykænder.
Ad flere omgange i 2022 skyllede døde havfugle i massevis op på stranden på Fanø.
I juni 2022 døde en lang række suler som følge af fugleinfluenza, mens man hos Dansk Ornitologisk Forening i flere af de andre tilfælde ser menneskeskabte udfordringer være årsagen til de mange dødsfald.
- Mange arter af havfugle står mildt sagt overfor mange udfordringer i disse år, og alarmklokkerne lyder, fordi føden af fisk for især alkefugle er forsvundet i foruroligende grad. Industrifiskeri, forurening med plastik og efterladte fiskeredskaber er blandt de største trusler, som havfuglene i disse år lider under, udtaler Simon S. Christiansen, der er forstander og naturvejleder på Skagen Fuglestation, til Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.
Derudover er de menneskeskabte klimaforandringer samt iltsvind i de indre danske farvande også to af de ting, der gør livet svært for de danske havfugle.
Kim Fischer fra Fanø samlede i 2022 døde suler og mallemukker i massevis.
Foto: Foto: Kim Fischer
I to år har Bianca kæmpet for at kunne passe sin søn - nu er afgørelsen omgjort
Bianca er med Malthe i skole tre gange to timer om ugen. TV SYD fulgte mor og søn en dag, hvor Malthe var i skole sidste efterår.
Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
På trods af flere lægefaglige udtalelser valgte Aabenraa Kommune at fratage Bianca Lock Christiansen sin kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Men nu har Ankestyrelsen givet hende medhold.
Siden i sommer har Bianca Lock Christiansen ikke sovet trygt om natten.
Her modtog hun nemlig en afgørelse fra Aabenraa Kommune, som stoppede hendes ret til at modtage penge for til gengæld at passe sin søn, der er ude af stand til at gå i skole på fuld tid. En ydelse som hun ellers har været på siden 2021.
Men hun klagede over det, hun kalder for en "sag lige til højrebenet", og den betragtning er Ankestyrelsen enig i, da de netop har ophævet beslutningen fra Aabenraa Kommune.
- Det er en stor forløsning, for det har virkelig været en hård kamp. Det har været et ekstremt pres faktisk de sidste to år, hvor den første uenighed begyndte, siger Bianca Lock Christiansen.
Men lettelsen ændrer ikke på, at hun synes, at sagen har været helt ubegribelig.
- Jeg er stadig dybt forarget over den uordentlige, ufaglige og kritisable behandling i en så åbenlys og veldokumenteret sag, siger hun.
Her i videoen er Bianca med Malthe i skole. Han holder hele tiden øje med, hvor hun er og beder hende følge ham rundt. Videoen er filmet sidste år, da TV SYD fulgte Malthe en tilfældig skoledag.
Hun følger sin søn overalt
Sagen handler egentlig om hendes søn Malthe Lock Christiansen, som har en lang diagnoseliste, og ifølge hans mor og Ankestyrelsen har behov for, at hun er på tabt arbejdsfortjeneste.
Malthe Lock Christiansen har blandet andet smerter i benene, autisme og separationsangst, hvor sidstnævnte gør ham ude af stand til at være nogen steder, uden at en af hans forældre er med ham. Derfor har han de sidste par år gået i skole få timer om ugen, hvor Bianca Lock Christiansen altid er med ham.
Bianca Lock Christiansen er lettet over Ankestyrelsens afgørelse, og håber nu, at der kan komme ro på.
Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
I sagen beskriver en overlæge på OUH, at hun er bekymret for, hvis Biancas tabte arbejdsfortjeneste ville ophøre. En anden læge beskriver, at Malthes funktionsnedsættelse er varig, kronisk og indgribende i hans hverdag.
- Det er jo ikke udelukket at kommunen på et senere tidspunkt træffer en ny afgørelse om ophør. Hvis de skal gøre det, har de forhåbentlig lært af Ankestyrelsens sag. De kan ikke træffe en ny afgørelse med samme mangelfulde begrundelse.
John Klausen, Professor, Aarhus Universitet
Hvis Aabenraa Kommune endte med at få ret i sin afgørelse, ville det stille Bianca i en situation, hvor hun skulle finde et arbejde, og Malthe skulle i skole på fuldtid. Men det er Malthe slet ikke klar til, lyder det.
- Det her giver muligheden for, at jeg kan hjælpe ham med at udvikle sig. Kommunens afgørelse ændrede jo ikke på hans nedsatte funktionsevne, som er så godt beskrevet, siger hun.
TV SYD har set dokumenterne i Biancas sag
I afgørelsen fra Aabenraa Kommune vurderer de blandt andet, at Malthe Lock Christiansens funktionsnedsættelse ikke længere er "tilstrækkeligt indgribende i Malthes hverdag", og at han "har behov for mere fysisk fremmøde i skolen".
Men flere af de indhentede udtalelser og informationer beskriver sagen anderledes:
En overlæge og neurolog på OUH skriver: ”Malthes funktion er betydelig, kronisk, varig og indgribende i Malthes hverdag. Jeg kan kun derfor udtrykke min bekymring, hvis moderens tabte arbejdsfortjeneste pludseligt ophører.”
Malthes egen læge skriver også, at ”MLC (Malthe Lock Christiansen, red.) har en betydelig kronisk og varig psykisk og fysisk funktionsnedsættelse” og at ”Der er tidligere forsøgt fuldt skema med det resultat, at MLC brød sammen.”
Af Børne- og ungdomspsykiatrien beskrives Malthe som en "højtspecialiseret patient"
Kommunens PPR skriver blandt andet, at en skolegang uden hans mor "vil kunne opleves som et overgreb og føre til mere psykisk mistrivsel og en forværret tilstand", hvis ikke der tages de rigtige hensyn.
Derudover skriver skolen, som Malthe går på, at "på nuværende tidspunkt kan Malthe ikke rumme mere skole end det, han allerede deltager i."
Så mange sager bliver ændret
Med afgørelsen fra Ankestyrelsen bliver Bianca Lock Christiansen en del af statistikken for klagesager og sager, der bliver omgjort.
Antallet af klager over tabt arbejdsfortjeneste er svagt stigende på landsplan og cirka halvdelen omgøres.
Ifølge professor i social ret ved Aalborg Universitet, John Klausen, er problemet stort.
- Det er himmelråbende høje omgørelsesprocenter. Enten er det fordi, at medarbejderne i kommunen ikke er dygtige nok, eller at rammerne for deres arbejde ikke er gode nok. Det er en af de to ting, der fører til, at sager bliver omgjort, siger han.
Herunder kan du se, hvor mange sager om tabt arbejdsfortjeneste, der endte som klagesager hos Ankestyrelsen, og hvor stor en andel, der blev omgjort. Tallene er fra 2023.
KOMMUNE
Klagesager
Omgørelsesprocent
Aabenraa
14
64,2
Billund
13
69,2
Esbjerg
34
58,8
Fanø
0
0
Fredericia
6
50
Haderslev
42
57,1
Hedensted
33
72,7
Horsens
24
50
Kolding
27
29,6
Sønderborg
6
83,3
Tønder
2
0
Varde
11
54,5
Vejen
6
83,3
Vejle
35
54,2
Hele landet
1212
48,3
Kommunen: Vi følger altid Ankestyrelsen
I sagen om Bianca Lock Christiansens tabte arbejdsfortjeneste mener Aabenraa Kommune ikke, at de kan kommentere på den konkrete sag.
Per Schmidt Hansen, som er chef for Børn og Familie i Aabenraa Kommune, fortæller dog, at man altid følger Ankestyrelsens afgørelse.
- Når der kommer en afgørelse tilbage, så følger vi den altid. Vi forsøger jo altid at træffe den rigtige beslutning første gang, men nogle gange bliver vi jo også klogere og kan lære af de sager, der kommer retur, siger han.
Sådan opstod historien
Vi modtog på TV SYD en henvendelse fra Bianca Lock Christiansen, som vi tidligere har haft kontakt med i forbindelse med hendes situation. Denne gang var der sket en udvikling i hendes sag, som vi har valgt at sætte fokus på.
Har du en historie eller et tip, vi skal se nærmere på, er du meget velkommen til at skrive til tvsyd@tvsyd.dk eller direkte til mig på jojo@tvsyd.dk.
Jonas Ravnkilde Johansen, Journalist, TV SYD.
Han forklarer, at der i afdelingen for Børn og Familie blev truffet 939 afgørelser, hvoraf 4,6 procent endte i Ankestyrelsen, og ni sager i alt blev direkte omgjort.
- Hvis man taler om sager indenfor handicapområdet, er det ofte et ret omfangsrigt materiale, som man skal samle og vurdere ud fra. Der kan være nogle nuancer, der gør, at vi træffer en anden afgørelse end Ankestyrelsens vurdering.
Men borgerne skal vel kunne stole på, at ens kommune træffer den rigtige afgørelse første gang?
- Det tænker jeg er borgernes forventninger, men det er jo vigtig for os at tydeliggøre, at man som borger har en mulighed for at klage til en uvildig instans. Det, synes jeg faktisk, er vigtigt, siger Per Schmidt Hansen.
Bianca håber at afgørelsen kan være med til at skabe ro om deres situation. Hun mener, at man er på rette vej i forhold til at øge Malthes trivsel og skolegang.
Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Men ifølge John Klausen har Ankestyrelsen blot ophævet kommunens afgørelse, og derfor kan kommunen godt genoptage sagen.
- Det er jo ikke udelukket, at kommunen på et senere tidspunkt træffer en ny afgørelse om ophør. Hvis de skal gøre det, har de forhåbentlig lært af Ankestyrelsens sag. De kan ikke træffe en ny afgørelse med samme mangelfulde begrundelse, siger han.
Vil gerne have ro nu
Bianca Lock Christiansen har længe ventet på afgørelsen og har ikke kunne forstå, hvordan kommunen kunne læse de samme dokumenter som hende og se sagen helt anderledes. Hun håber, at der nu kommer ro på, og at kommunen vil ændre holdning til hendes sag.
- Jeg håber, at vi får et respektfuldt og ordentligt samarbejde fremadrettet, og at vi bliver lyttet til. Det er vigtigt, at de her fagfolks vurderinger kommer til at betyde noget, lyder det fra Bianca Lock Christiansen.
Hun har i forløbet følt sig nødsaget til at betale en socialrådgiver for at hjælpe sig i kampen mod kommunen, men hun ønsker, at kommunen vil blive en medspiller i stedet for en modpart.
- Hele essensen er, at Malthe skal i trivsel. Hvis han ikke får den rette hjælp, så udvikler han sig ikke og kommer ikke i trivsel. Det her er et stort skridt på vejen, siger hun.
Thomas risikerer at måtte slagte sine 200 særlige kvæg: - Vi er kede af det
Thomas Bruun (th.) og Peder Burgaard Sørensen med deres skotske højlandskvæg.
Foto: Guldager Highland Cattle
I 25 år har Thomas Bruun haft de særprægede skotske højlandskvæg på Marbæk plantage. Efter Esbjerg Kommune har genudbudt forpagterskabet af jorden risikerer han dog at måtte aflive de mere end 200 kvæg.
Ved Marbæk plantage nær Esbjerg græsser over 200 skotske højlandskvæg. Det særprægede kvæg med de karakteristiske lange horn og lange pels trækker mange mennesker forbi og er en vigtig del af Guldager Highland Cattles produktion. Men snart er det fortid.
- Vi er kede af, at vi skal væk fra området, hvor vi har været i 25 år. Mange af kommunens borgere har besøgt de her kvæg regelmæssigt, men nu risikerer vi at måtte slagte over 200, hvis vi ikke finder et nyt sted til dem, fortæller Thomas Bruun, der ejer dyrene med sin makker i firmaet Guldager Highland Cattle, der laver naturpleje og driver slagteri.
De skotske højlandskvæg på Marbæk plantage.
Foto: Peter Burgaard Sørensen
Årsagen til, at de mange højlandskvæg risikerer at måtte slagtes er, at Esbjerg Kommune, der ejer jorden, har påbegyndt udbud af forpagterskaber af deres jord på ny.
Det for at sikre, at kommunen får den rette pris for jorden. Den pris har Guldager Highland Cattle ikke kunnet matche, og derfor kommer der nu nye forpagtere, der er klar til at betale den revurderede pris.
- Vi har været i tvivl om, hvorvidt flere af vores grønne arealer har været på aftaler, der har været up to date. Nogle har været gamle og ikke prisreguleret, forklarer Allan Leiberg, Miljø- og Sekretariatschef i Esbjerg Kommune.
Den forklaring har Thomas Bruun forståelse for og respekterer. Situationen er dog den, at de skotske højlandskvæg ikke bare kan rykkes til en hvilken som helst placering.
- Det er meget svært at finde et sted til dem. Det skal være højt, tørt og de skal kunne gå i læ. Der havde Marbæk-området de rigtige forhold, men det bliver svært at finde nu, forklarer han.
Thomas' skotske højlandskvæg har hele tiden skullet slagtes i sidste ende. Det var dog ingenlunde planen, at hele bestanden skulle det på én gang, og slagterikapaciteten er heller ikke til det.
Marbæk-området fredes
Var Marbæk plantage ikke blevet genudbudt, så Thomas Bruun stadig forpagtede jorden sammen med sin kompagnon Peder Burgaard Sørensen, ville der alligevel opstå komplikationer.
Hele området er nemlig ved at blive fredet, og det betyder, at de skotske højlandskvæg ikke må vinterafgræsse der.
- Den her slags dyr kan man ikke tage indenfor om vinteren eller stille dem på et småt areal. Det ville være grotesk at spærre de dyr inde, for de kan ikke selv finde føde der, og med deres lange pels sveder de, bliver dårlige og får lus.
- De kan også komme til at stange hinanden ned. Det ville være dyreplageri, fortæller Thomas Bruun.
Foto: Peter Burgaard Sørensen
Kvægejeren tror dog ikke, at kommunen har forsøgt at presse Guldager Highland Cattle væk fra området. Hos Esbjerg Kommune er forklaringen på fredningen, at man ønsker at sikre bynære grønne områder i fremtiden.
- I Marbæk er der et stort fredningsforslag. Vi har inddraget borgere og meninger om, hvad det vil betyde for den rekreative brug af området. Men for os er det et stærkt signal om at beskytte den forholdsvis bynære skovplantage og forhindre byudvikling der, siger Allan Leiberg.
Fredningen sker sammen med Danmarks Naturfredningsforening, der ifølge sekretariatschefen ellers havde foreslået at frede området udenom kommunen. Det vil ifølge Allan Leiberg være svært at argumentere for at skulle undtage lige netop én type kvæg fra reglerne i de fredede områder.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.