Falsk alarm: To alarmer viste sig at være badedyr

To tilfælde af havsnød - et ved Nymindegab og et andet på Fanø - viste sig at være falsk alarm.

Med få minutters mellemrum fik Sydjyllands Politi ved 16.30 tiden i eftermiddag meddelelse om, at en person var på vej til havs på en luftmadras. Den ene fra Fanø, og den anden fra Nymindegab. Men det viste sig, at det var to oppustelige badedyr - ubemandede om man så må sige - der var drevet til havs.