Kilometerlange tæpper af fedtet søsalat hærger ø
Manden bag Ren Strand Fanø, Kim Fischer, frygter, at forureningen betyder, at Fanø får et dårligt ry og skræmmer turister væk
Turisterne på Fanøs strande må gennem bræmmer af søsalat for at komme ned til vandet. Kim Fischer, der står bag Ren Strand Fanø, siger:
- Når det lige kommer ind på stranden, ser det vældigt frisk-grønt ud og man kan faktisk spise tangen efter at have koge det i ét minut. Men så begynder det at rådne og bliver til en ulækker klistret stads.
Fanø Kommunes naturvejleder Marco Brodde har også observeret den megen søsalat.
- Det ser flot ud. Sådan gul-grønne tæpper, men det er desværre et megen skidt tegn på, at vandkvaliteten er dårlig, siger han.
Mere end nogensinde
Kim Fischer bor i Sønderho på Fanø. Han har fulgt naturens gang på vadehavsøen i mange år og er næsten dagligt på stranden for at samle affald op. Han siger:
- Jeg har aldrig set så meget søsalat. Det kommer hvert år, men ikke i de mængder, som vi ser i år.
Naturvejleder Marco Brodde peger på, at søsalat er en naturlig forekomst.
- Men med de mængder af næringsstoffer, der blandt andet kommer fra landbruget, booster vi algerne helt vildt og så ser vi det, vi oplever på Fanø for tiden.
Hvad er søsalat?
Søsalat er den populære betegnelse for den "suppe" af ét-årige makroalger - som grønalger - kan forårsage.
Tang af grønalgegruppen vokser nærmest vandoverfladen og sætter sig på sten eller skyller op på ksyten og danner en fedtet overfalde.
Skræmmer turister væk
Kim Fischer frygter, at de ramte strandområder skræmmer turisterne væk og giver Fanø et dårligt ry.
- Det stinker og er ulækkert, og i de mængder påvirker det turisternes oplevelse af at være på stranden, siger han.
Men overrasket over algeforekomsten på Fanø i år er han slet ikke.
- Som jeg forudsagde allerede i marts, ville vi få de største mængder søsalat på Fanø i år nogensinde, da mængden har en klar sammenhæng med mængden af regn, som jo satte rekord.
Kritik af landbruget
Kim Fischer har skrevet til bloggen Gylle.dk, som journalist og forfatter Kjeld Hansen står for. Han er kendt kritiker af landbruget. Han har blandt andet skrevet bøgerne 'Der er et yndigt land', 'Det tabte land' og 'Farvel til dansk landbrug'.
I sin blog skriver han om forureningen af Fanøs strande med søsalat og peger på landbruget som kilde til forureningen.
- Overalt har det stadig mere intensive landbrug fået lov til at udfolde sig. Prisen har været en stærkt forarmet natur, stigende forurening af vandmiljøet og voksende problemer med fedtemøg og søsalat ude i Vadehavet.
Vadehavet ude af debatten
I bloggen Gylle.dk citerer han Søren Vinding, Nordby, tidligere formand for Danmarks Naturfredningsforening på Fanø:
- Den økologiske vandkvalitet i Vadehavet er lige så dårlig som alle mulige andre steder, men den holdes ligesom ude af debatten. Af en eller anden grund handler den grønne trepart kun om vandet i fjorde og bælter andre steder – herovre gør man ikke noget, selvom Vadehavet er verdensarvslokalitet – de protesterer mod kæmpemøller, men ellers sker der ikke noget.
Søren Vinding fortæller ifølge bloggen, at rådden søsalat også præger den tolv kilometer lange dæmning til Rømø og de fleste lavvandede kyster længere sydpå i marsken. Også Søren Vinding peger på udledningen af næringsstoffer fra landbruget som den væsentligste årsag.
Den grønne trepart
Der er 109 vandområder i Danmark. I dag er 5 af dem i god økologisk tilstand, som betyder, at livet trives under havoverfladen. For at opnå god økologisk tilstand i alle danske vandområder er parterne blevet enige om en ambitiøs kvælstofindsats, som sikrer de nødvendige forudsætninger for, at livet kan vende tilbage i de danske fjorde. (Fremhævningen af tekstdelen er foretaget af redaktionen, TV Syd).
Med kvælstofindsatsen forventes det, at mindst 2/3 af vandoplandene vil være i mål med de nødvendige indsatser senest i 2027. Det sker ved at skrue op for reguleringen for de markarealer, der ikke allerede er taget ud af drift og ved at øge spildevandsrensningen.
Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet
Løsning
Søsalaten forurener strandene, der på den her måde kommer til at fremstå ulækre, der hvor algerne lægger sig i bræmmer. Der er ikke meget, kommunen eller andre kan gøre ved det.
- Det man kan gøre er, at tage fat om nældens rod og få reduceret mængden af næringsstoffer, der skylles ud i havet eller falder ned med regnen over vores næringsfattige naturtyper og blandt andet er med at sætte gang i naturens algeproduktion, siger Marco Brodde.
Tangen er ikke farlig, men kan komme til at se plastikagtigt gennemsigtige ud.
- Det fik en tysk turist til at indsamle svimlende 250 kilo tang ind i vores affaldsposer, netop fordi hun troede, det var plastik, som hun forklarede Kim Fischer.
