Kommunes økonomiske problemer diskuteres på Christiansborg
Fanø Kommunes økonomi fylder i snakken på Christiansborg. Men hvad vil politikerne gøre?
Efter de seneste dages store mediedækning af Fanø Kommunes økonomiske situation går snakken, ifølge esbjergensiske Frederik Münster, der er politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, mere end nogensinde før.
- Vi, der er lokale, ved jo godt, at Fanø har demografiske problemer og nogle problemer, som de egentlig ikke kan gøre noget ved. Men nu virker det til, at folk længere østpå forstår, at der er en udfordring her, siger han.
Han savner retfærdighed, fordi spillereglerne, der har kørt Fanøs økonomi af sporet, er lavet på Christiansborg.
- Fanø bliver straffet for at være en veldrevet kommune, der har nogle smådriftsulemper, som andre kommuner ikke har, fordi Fanø Kommune er virkelig lille. Så der er noget retfærdighed, der mangler, siger Frederik Münster.
Fanø Kommunes tre problemer
Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:
Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.
Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.
Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.
De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.
Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg.
Men om der bliver gjort noget ved det, mangler den politiske ordfører at se.
Han frygter nemlig, at regeringen vil forsøge "at sætte et plaster på et åbent sår" med en midlertidig løsning.
- Vi er nødt til at finde en varig løsning. Det kan ikke passe, at man skal give alle på Fanø grå hår eller en nervøsitet over, hvad der skal ske med deres kommune i fremtiden, siger han.
Kan ikke love noget
- Der er ingen, der er interesserede i, at kommunerne ikke kan kigge ind i en fremtid, siger Birgitte Vind fra Vejle, der er kommunal- og indenrigsordfører for Socialdemokratiet.
Men hun kan ikke fortælle, om der er en lovændring på vej, så ø-kommunen kan få del i ø-tilskuddet.
- Vi kigger på forskellige muligheder lige nu. Så jeg kan ikke sige helt konkret, om det er noget, vi kommer til at kigge ind i, men vi er i hvert fald opmærksomme på det, siger hun.
Derfor får Fanø ikke øtilskud
Øtilskud bliver givet jævnført Udligningsloven § 21, og i den står der ordret:
"Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune."
Det er altså den lov, der skal ændres på, hvis Fanø skal have mulighed for at få øtilskud.
Efter kommunal- og indenrigsordførerens bedste overbevisning har der ikke været snak om at slå Fanø Kommune sammen med Esbjerg Kommune.
Birgitte Vind kan ikke love andet, end at regeringen er meget opmærksom på "den særlige situation", som Fanø Kommune står.
- Vi fortsætter den gode dialog, vi har med dem. Der har været afholdt en del møder med Fanø Kommune her på Christiansborg. Indenrigsministeren og flere af mine kolleger har været i dialog med kommunen, så det er bestemt ikke gået under vores radar, siger hun.
