Kulturarv er ikke bare historiske bygninger og monumenter. Det er også immateriel kultur, man ikke fysisk kan gribe fat i. For eksempel Fanøs dragt-, danse- og musiktradition, som er enestående for Danmark og for resten af verden. Den særlige kultur lever i bedste velgående, hvor fannikerne stadig den dag i dag bliver konfirmeret og gift i de gamle og særlige Sønderho-dragter.
Det mener mange fortjener at blive anerkendt på UNESCOs immaterielle kulturarvsliste, og i denne weekend var kulturminister Joy Mogensen (Socialdemokratiet) gæst i Sønderho for at danne sig et indtryk af de gamle traditioner på sydspidsen af Fanø og for at deltage i den årlige Sønderhodag, der siden 1928 har holdt traditionerne i hævd.
Kulturministeren var søndag hovedtaler på Sønderhodag, men allerede fra lørdag blev hun ført ind i den levende musik-, danse- og dragttradition, og hun er begejstret for det, hun har oplevet.
- Jeg synes, det er meget, meget særligt. Selvfølgelig er der også andre steder i Danmark, hvor der er egns-danse og -dragter. Men det her med at det er en del af hverdagen, har jeg faktisk ikke set andre steder. Det er særligt og unikt, siger hun.
Der arbejdes på øen med en ansøgning om at blive UNESCO immateriel kulturarv. Altså levende kulturarv som er helt unik. Derfor var kulturministeren kommet til øen.
- Selvom jeg har været her mange gange som turist, så er det jo noget helt andet at komme helt tæt på de ildsjæle, der driver den særlige kultur, som man jo straks møder, når man kommer til Fanø og i særdeleshed Sønderho, siger Joy Mogensen.
Sønderhodag på Fanø
- Sønderhodagen ligger hvert år på den tredje søndag i juli.
- En årlig tradition hvor de iklæder sig gamle dragter, og der er brudeoptog. Og de danser ”Sønderhoning”.
- I 1928 besluttede en gruppe sommergæster og sønderhoninger, at de ville arbejde aktivt for at bevare det gamle Sønderho og redde byens faldefærdige mølle. Fonden Gamle Sønderho blev derfor dannet.
- Det handler om bl.a. at fejre og fremvise stedets bryllupstraditioner fra søfartstiden. Derfor iklæder de lokale sig brudedragter og opfører bryllupstraditionerne for lokale og turister.
- Sønderho er den sydligste by på Fanø med 299 indbyggere.
Unik for Danmark
Traditionerne med musikken, dansen, dragterne og hovedbeklædningen skal danne grundlag for ansøgningen til UNESCO. Den skal leve op til særlige kriterier for, at kulturministeriet kan indstille videre.
- Jeg synes, det er nogle supergode kræfter, der er ved at lave ansøgningen. De henter jo også inspiration fra andre, der har haft held med at blive anerkendt som verdenskulturarv. Så jeg er meget optimistisk, at hvis bare ansøgningen lever op til kriterierne, kan jeg ikke forestille mig en kulturminister, der ikke ville sige, at det her unikt for Danmark, fortæller Joy Mogensen.
Også den fredelige sameksistens mellem mindretallene i det dansk-tyske grænseland er på vej til at blive anerkendt som UNESCO immateriel kulturarv. Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening har indsendt beskrivelse af samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland til kulturministeriet, som har indstillet til UNESCO.
Tidligere har journalist Anders Holmgaard gennem et år fulgt livet i Sønderho for at blive klogere på det særegne fællesskab, og hvad det er, der er så attraktivt, at familier vælger at flytte fra storbyen til Sønderho.
Her ser du hans film om de gamle traditioner i byen:
