Penge ud af vinduet på færgen mellem Esbjerg og Fanø

Søndag havde Dansk Flygtningehjælp sin landsindsamling. Der findes dog andre metoder som indsamler end at gå fra husdør til husdør.

- Det er frækt, det er smart, det er hurtigt, og jeg gør det for at få penge i kassen.

Sådan beskriver Dorte Devantier fra Fanø selv sin kreative indsamlingsmetode i forbindelse med landsindsamlingen for Dansk Flygtningehjælp.

quote

Der går ikke et skår af mig ved at bruge tre timer på virkelig nødvendigt arbejde

Dorte Devantier, indsamler

Hun var søndag gået om bord på Fanøfærgen, hvor hun gik fra bildør til bildør for at samle velgørenhedspenge ind.

- Det afgørende er, at det er folk i nød, så derfor er det en vigtig sag. Der går ikke et skår af mig ved at bruge tre timer på virkelig nødvendigt arbejde, siger hun.

I år går Dansk Flygtningehjælps indsamling til kvinder og piger på flugt, og indsamlingen kulminerer med et stort indsamlingsshow på DR 1 den 4. februar.

Men for den erfarne indsamler Dorte Devantier er det underordnet, hvem der får gavn af hendes arbejde.

Minimum 3.000 kroner

Forventningen fra Dorte Devantier var klar: Der skulle som minimum indsamles 3.000 kroner, hvis dagen skulle være en succes.

Og det lykkedes.

Landsindsamling 2022 på Fanøfærgen
- Mellem 10 kroner og 10.000 kroner, lød det kække svar fra Dorte Devantier, da hun af en af færgepassagererne blev spurgt om, hvor meget hun ville have.
Foto: Sebastian Würtz Bonde

Skal du en tur med Fanøfærgen omkring samme tid næste år, så kan det være, der bliver banket på dit bilvindue.

- Jeg er her igen på Fanøfærgen til næste år, fortæller hun.