Vestjyllands helt egen spillemand fylder rundt

Johnny Madsen bosat på Fanø er kendt for sin musik og kunst, men også for rappe replikker og en frisindet tilgang til diverse nydelsesmidler. Han fylder 70 år den 31. marts.

Er der en, der lever op til betegnelsen folkekær, må det siges at være Johnny Madsen.

Musikeren, der også har imponeret med sin malerkunst, har siden 1970'erne produceret hits som solist og med blandt andet gruppen Dalton med Lars Lilholt og Allan Olsen.

Og så er han kendt for sin lune humor og sin insisteren på den personlige frihed, hvor man gerne må få sig en cigaret og en dram efter koncerten.

Det begyndte i Thyborøn

Madsen, der fylder 70 år den 31. marts, er født i fiskerbyen Thyborøn og startede ud med at spille i flere bands i lokalområdet. Det første album udgav Johnny Madsen med La Porta Band.

Solomusiker blev han i 1982 med albummet "De Tørre Er De Best... (Men Våde Er De Flest...)". Sidenhen er det blevet til en hel del albummer og flere kendte sange som "Færgemand" og "Udenfor sæsonen".

Johnny Madsen er også rejsende i finurlige citater med et glimt i øjet. Faktisk er en hel hjemmeside dedikeret til spillemandens mere eller mindre vise livsråd.

Her finder man replikker som "cognac krummer ikke i sengen", og "lige meget hvor sort livet er, er der altid lys i køleskabet".

Johnny Madsen har haft succes og glemmes ikke på de vestjyske kanter, hvor han kommer fra. Det blev blandt andet eksemplificeret, da han fik en vej opkaldt efter sig, Johnny Madsens Vej i Thyborøn - hans barndomsgade.

Der gik ikke længe, før vejskiltet blev stjålet. Det er siden blevet erstattet af et nyt.

Tabet af datteren satte dybe spor

Selv om de fornøjelige historier om Johnny Madsen er mange, og man oftest ser ham med et stort smil, har kunstneren oplevet dyb sorg privat.

Han har mistet en datter, Didde. Hun døde af en sjælden form for epilepsi, da hun var tre måneder gammel.

Det er en del år siden, men savnet er der stadig, og det fik ham til i 2015 at udgive sangen "Aldrig mere". Det fortalte han i et interview med Ritzau samme år.

- Jeg sad en nat i Spanien og kiggede op mod stjernerne og tænkte på, hvor hun mon var henne nu. Pludselig kunne jeg mærke, at ordene kom til mig, og så var det bare med at gribe øjeblikket.

- Det gjorde jeg, og så fik jeg pludselig sat nogle ord på det hele, som jeg ikke har kunnet før.