Er du en del af et fantastisk fællesskab? Nu kan du vinde 100.000 kroner

Nu åbner TV SYD op for endnu en omgang Fantastiske Fællesskaber. Tilmeld dit Fantastiske Fællesskab og få muligheden for at vinde 100.000 kroner.

Nu er det igen tid til at kåre Syd- og Sønderjyllands mest Fantastiske Fællesskab.

Så er du en del af et fællesskab ud over det sædvanlige, så tilmeld jer her.

Fantastiske Fællesskaber er et projekt, som hylder alt det, vi danskere har og gør sammen. Formålet er at inspirere til at skabe nye fællesskaber og udvikle dem, vi allerede har.

Og i år er der et yderligere fokus – nemlig at hylde de fællesskaber, som tager et samfundsansvar og gør en forskel for lokalområdet.

quote

Det skabte et enormt boost hos os at være med i Fantastiske Fællesskaber.

Ole Blædel, Jels Vikingespil

Det er et koncept, som er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us.

Vikingerne løb med sejren i '18

Sidste år var det vikingerne fra Jels Vikingespil, som løb med sejren og prisen på 50.000 kroner. Pengene blev omsat til nye shelters og borde- og bænkesæt, som blev færdige i juni i år.

- Det skabte et enormt boost hos os at være med i Fantastiske Fællesskaber 2018. Det har virkelig været med til at styrke fællesskabet, siger Ole Blædel, der er PR koordinator for Jels Vikingespil.

Hos vikingerne blev pengepræmien omsat til tre nye shelters og bord bænkesæt.
Hos vikingerne blev pengepræmien omsat til tre nye shelters og bord bænkesæt.
Foto: TV SYD

I år er præmien doblet op, og vinderen har derfor chancen for at løbe med 100.000 kroner til et konkret, udviklende formål.

Kriterier for deltagelse

For at deltage i konkurrencen skal jeres fællesskab:

  • Være baseret på frivillighed
  • Være inkluderende og række ud til nye medlemmer
  • Forankret i Syd- og Sønderjylland
  • Have et erklæret formål

Er det dig, jer eller nogle, du kender? Så tøv ikke. Klik her for at tilmelde jer. Tilmeldingen løber frem til den 18. september 2019.

Sidste års nominerede:

  • Esbjerg Rugby Klub
  • Hjerting Kanelaug
  • Horsens Freja
  • Jels Vikingespil
  • KGGO
  • Kolding Madhjælp
  • Rolle Rock, Gårde
  • Solstrålen, Fredericia
  • Sound of Joy, Haderslev
  • Trail Experience, Vejle