TV der bevæger dig

FANTASTISKE FÆLLESSKABER

Frivillige brandværn - en tysk tradition i Sønderjylland

Traditionen med frivillige brandværn i Sønderjylland stammer fra tiden under tysk herredømme efter 1864.

Moltrup Frivillige Brandværn vasker en af deres brandbiler. Foto: Hans Lausten, TV SYD

Forskellen mellem en brandmand i Sønderjylland og så i resten af landet er kun lønnen. Og så selvfølgelig titlen og traditionen.

I Sønderjylland er man frivillig brandmand, i resten af landet deltidsansat brandmand. De har samme uddannelse og løser de samme opgaver. Begge udgør førsteindsatsen i størsteparten af landets kommunale beredskaber. Men sønderjyderne melder sig til frivillige brandværn, som er en tysk tradition.

Da Danmark tabte krigen i 1864, og Sønderjylland blev tysk, opstod de frivillige brandværn over alt i landsdelen.

​Forskellen på brandmænd

  • Frivillig i brandværn:
Har gennemført brandmandsuddannelsen og fungerer som deltidsbrandmand uden løn
  • Deltidsbrandmand:
Har et andet job ved siden af livet som brandmand
  • Fultidsbrandmand:
Har et fuldtidsjob som brandmand. Fuldtidsbrandmanden er på brandstationen og rykker ud ved alarm
(Kilde: Danske Beredskaber)

Det første frivillige brandværn blev oprettet i Tønder i 1869 efter en voldsom brand i byen. Siden hen spredtes ideen om ulønnet brandslukning i hele Nordslesvig (Sønderjylland, red.), hvor lokale frivillige brandværn stod for brandslukningen.

De frivillige brandværn har også fungeret som frirum, hvor dansk- og tysksindede kunne mødes og løse opgaver til gavn for alle.

De frivillige brandmænds primære forening er Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund (SFB). 

De sønderjyske brandfolk arbejder ud fra ca. 50 brandstationer i Sønderjylland og udgør her reelt det operative brandvæsen. Der er omkring 1.200 frivillige brandmænd i Sønderjylland, som arbejder side om side med de fuldtidsprofessionelle brandmænd i kommunerne.

Mange af brandværnene har bevaret tilknytningen til Tyskland på den måde, at de enkelte brandværn har venskabsbrandværn syd for grænsen.

Ved beredskabsreformen i 2014 blev 87 brandvæsener i Danmark pålagt inden januar 2016 at skulle sammenlægges i færre og større enheder.

I dag findes der 24 kommunale og tværkommunale redningsberedskaber. I Syd- og Sønderjylland er det:

  • Sønderborg Brand og Redning
  • Brand og Redning Sønderjylland
  • Sydvestjysk Brandvæsen
  • Trekantområdets Brandvæsen (TrekantBrand)
  • Sydøstjyllands Brandvæsen

Her er en oversigt over alle de frivillige brandværn i Sønderjylland:

Læs også Sådan bliver du frivillig brandmand

 

[cke_placeholder_teaser_teaser:"{\"nid\":\"116460\"}"]