Sådan tilmelder du din forening

For at deltage i konkurrencen ”Fantastiske Fællesskaber” skal man udfylde online-skema.

Spred budskabet i håndboldklubben, til spejder eller i den lokale billardklub: De, der gør der lidt sjovere at leve og bo her i Syd- og Sønderjylland, kan vinde op til 150.000 kr. til klubkassen ved at deltage i konkurrencen om at blive det mest fantastiske fællesskab i Syd- og Sønderjylland.

Betingelser for at deltage i konkurrencen er, at:

  • Fællesskabet skal være baseret på frivillighed
  • Fællesskabet skal være stiftet af medlemmer
  • Fællesskabet skal være forankret i pågældende region (ikke have hovedsæde et andet sted i landet)
  • Fællesskabet skal have et erklæret mål
  • Fællesskabet må ikke være religiøst eller politisk

Senest den 1. april skal man udfylde tilmeldingsskemaet på www.tvsyd.dk/ff for at være med.

I skemaet skal man redegøre for, om ens fællesskab falder inden for følgende typer:

  • Bevægelse: Idræt og sport.
  • Kultur: Kunst, teater, musik, sang, bøger og natur.
  • Hobby: Alt fra modelbygning til hækling.
  • Social: Sociale aktiviteter, der gør noget for andre.

Desuden skal man svare på antallet af medlemmer, formål og hvor ofte I mødes. Dommerkomiteen vil også gerne vide, hvorfor I vil vinde prisen, og hvad I har tænkt jer at bruge pengene til, hvis I skulle være så heldige at vinde.