Mindstelønninger: Under 20 kroner i timen i seks EU-lande

Arbejdsgiverne behøver ikke at hente filippinere for at sikre lave lønninger - i EU er mindstelønnen under 20 kroner i timen i seks lande

Det har vakt stor opmærksomhed, at filippinske lastbilchauffører kører rundt i Europa for lønninger ned til 15 – 20 kroner i timen.

Men ser man på mindstelønninger indenfor EU, så er der flere lande, der har statsligt fastsatte minimumslønninger på samme – ja sågar lavere niveau.

Ifølge WSI, som indsamler officielle tal fra nationalstaterne, er mindstelønnen i Bulgarien 1,57 Euro i timen, hvilket svarer til 11,75 kroner.

Bulgarien er det land i EU, der har den laveste minimumsløn.

Statsligt fastsatte mindste-time-lønninger i EU 

BUND 10:

Bulgarien: 11,75 kroner 

Litauen: 18,40 kroner

Rumænien: 18,75 kroner

Letland: 19 kroner

Ungarn: 19,25 kroner

Kroatien: 19,95 kroner

Slovakiet: 20,70 kroner

Tjekkiet: 20,85 kroner

Polen: 21,40 kroner

Estland: 22,25 kroner

 

TOP 5:

Luxemborg: 86,60 kroner

Frankrig: 74,10 kroner

Holland: 72,60 kroner

Irland: 71,60 kroner

Belgien: 71 kroner

 

Kilde: WSI Minimum Wage Database - Hans-Böckler Stiftung

 

Men også en række andre EU lande har mindstelønninger under 20 kroner i timen. Det gælder Rumænien, Litauen, Letland, Ungarn og Kroatien.

Danmark har ikke nogen statslig fastsat mindsteløn - den forhandles i stedet af arbejdsmarkedets parter efter den såkaldte Danske Model.

Se de statsligt fastsatte mindstelønninger på ovenstående kort - tallene er fra WSI, der indhenter tallene fra de nationale regeringer.

I Bulgarien er mindstelønnen 1,57 Euro eller 11,75 kroner i timen.
I Bulgarien er mindstelønnen 1,57 Euro eller 11,75 kroner i timen.
Grafik: Simon Svanes Jensen