45 nye flygtninge ankommet til Padborg

Endnu et tog med syriske flygtninge har krydset den danske grænse. På Padborg Station er der mandag aften ankommet 45 syriske flygtninge.

Mandag klokken 19.10 ankom der et tog til Padborg Station med 45 syriske flygtninge. Det bekræfter kommunikationsmedarbejder Johanne Langvad fra Syd- og Sønderjyllands Politi overfor TV SYD.

Fra politiets side arbejder man med at få registreret flygtningene, så de kan komme videre i processen med at søge asyl i enten Danmark eller et andet land.

Samlet set er der i dag kommet omkring 150 flygtninge til Sønderjylland.