De handler hurtigt i Vejle

Byrådet i Vejle besluttede mandag aften at der skal være et asylcenter med plads til 100 flygtninge i Børkop - I morgen flytter de første ind.

I dag var der travlhed på det nye asylcenter i Børkop. De skal være klar til at de første flygtninge kan flytte ind torsdag.

Der er et akut behov for flere pladser til asylansøgere, og derfor sagde  Vejle Kommune på et møde i økonomiudvalget ja til at udleje det tidligere Skansebakken i Børkop.

Det er Udlændingestyrelsen og Røde Kors der driver centret.

Vejle Kommune holder et informationsmøde for borgerne i Børkop mandag 30. november kl. 19 i kantinen på Englystskolen.