Fodboldklub vil integrere flygtninge

Kolding Boldklub vil hjælpe med integrationen af syriske flygtninge ved at invitere dem med til fodboldtræning.

Fodboldklubben KB i Kolding har inviteret voksne flygtninge til at komme og spille fodbold i klubben.

- Det er et forsøg på at række en hånd ud og hjælpe til. Fodbold er et internationalt sprog, og man kan altid spille bold med hinanden, uanset om man kan tale sammen eller ej, siger formand i KB, Allan Johansen, til TV SYD.

Flygtningene får mulighed for at spille med på klubbens veteranhold, der består af mænd over 30 år.

- Her i Danmark fylder foreninger en stor rolle, og vi tror på, at flygtninge vil få en bedre forståelse for danskere, hvis de deltager i foreningslivet, siger Allan Johansen.

KB samarbejder med Sprogskolen i Kolding, som hjælper med at formidle kontakten til de syriske flygtninge. Klubben har desuden kontakt til en række virksomheder i området, som de håber på, vil deltage i arbejde med at integrere flygtningene - eksempelvis gennem rundvisninger på virksomhederne

Første gang flygtningene spiller bold i Kolding Boldklub bliver den 25. oktober.