Politiet brugte peberspray i flygtninge-tog

Da betjente fra Syd- og Sønderjyllands Politi ville kontrollere de rejsende i et tog mandag morgen mellem Padborg og Rødekro, opstod der en situation, hvor en en betjent anvendte peberspray mod en rejsende. Episoden udspandt sig i et tog med cirka 100 flygtninge/migranter, som mandag morgen ankom til Danmark fra Tyskland.

Det skete, da presset mod blandt andre en kvinde med børn efter betjentens opfattelse blev farligt. Manden, der blev udsat for peberspray, har det efterfølgende ok, fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

TV SYDs reporter fortæller ved 10,30-tiden fra Rødekro, at politiet har spærret for al adgang til stationen, hvor toget med flygtningene holder ved perronen.

Episoden udspandt sig i et tog med cirka 100 flygtninge/migranter, som mandag morgen ankom til Danmark fra Tyskland.

Syd- og Sønderjyllands Politi har kontrolleret toget, og alle, der er legalt rejsende, har fået mulighed for at forlade toget.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil herefter sørge for transport af flygtninge/migranter og indlede sagsbehandling i forhold til identitet og hvorvidt, de ønsker at søge asyl i Danmark.

Se billeder fra Rødekro Station - varighed 10 sekunder:

TV SYDs reporter fortæller ved 10,30-tiden fra Rødekro, at politiet har spærret for al adgang til stationen, hvor toget med flygtningen holder ved perronen. Busser holder også foran stationen og venter på at køre flygtningene væk. Foto: Signe Dohn, TV SYD.
TV SYDs reporter fortæller ved 10,30-tiden fra Rødekro, at politiet har spærret for al adgang til stationen, hvor toget med flygtningen holder ved perronen. Busser holder også foran stationen og venter på at køre flygtningene væk. Foto: Signe Dohn, TV SYD.