Folkemødet: Staten skal betale oprydning under Grindsted

Der er nok at bruge pengene på, når politikerne skal vælge mellem beskyttelse af drikkevand, vand-miljø og oprydning efter de såkaldte ”generationsforureninger” – som for eksempel forureningen fra Grindstedværket under Grindsted by og i Kærgaard Klitplantage.

Under overskriften ”Et giftigt valg”, samlede Region Syddanmark i dag politikere, borgere og vandværksrepræsentanter til debat på Folkemødet om, hvordan miljø-pengene skal bruges.

Susanne Mathiesen fra Grindsted var én af paneldeltagerne. Hun bor selv i Grindsted ovenpå en af danmarkshistoriens største forureninger, og er ikke i tvivl om, at oprydningen efter de store forureninger skal prioriteres op:

- Det nytter ikke, at stille det op som et valg mellem rent drikkevand og oprydning efter en forurening som den, der ligger under Grindsted, siger Susanne Mathiesen, som er initiativtager til borgergruppen "Ryd op efter Grindstedværket" til TV SYD efter debatten på Folkemødet.

Susanne Mathiesen beklager, at debatten om Grindsted-forureningen ofte kommer til at handle om, at 235 kilo af det kræftfremkaldende stof vinylklorid strømmer ud i Grindsted Å hvert år.

- Forureningen er jo meget mere end det. Hvis du stikker en finger i jorden, der hvor forureningen ligger, bobler det op med ”lort”. Området er forurenet med 1100 forskellige stoffer, så det nytter ikke at gøre denne debat til et enten-eller. Vi skal både prioritere rent, giftfrit drikkevand og rydde op efter de her forureninger, siger Susanne Mathiesen. 

Foreløbigt er det dog ikke lykkedes at finde penge til at fjerne de kemikalier, Grindstedværket dels hældte med spildevandet ud i lokale vandløb frem til 1960, dels deponerede flere steder rundt om i Grindsted.

Alvorlige forureninger må staten betale

Under debatten på Folkemødet konstaterede både folketingsmedlem Anni Matthiesen (V), og folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen (S), at staten må betale for oprydningen.

- Det er klart, det er regionerne, der skal være udførende, men det er staten, der skal komme med midlerne til oprydningen, siger Christian Rabjerg Madsen efter debatten til TV SYD.

Christian Rabjerg Madsen mener, det er urealistisk, at regionerne kan klare opgaven for de penge, der er til rådighed i øjeblikket

- Derfor er vi nødt til at tilføre flere midler til oprydningen efter Grindstedværket, for det er ikke rimeligt, at der ligger de her meget store alvorlige forureninger til vores børn og børnebørn, siger han til TV SYD.

Også Anni Matthiesen mener, staten skal betale: 

- Det bliver nødvendigt, at staten på en eller anden måde går ind og hjælper i de her store sager. Det har man også gjort tidligere – blandt andet i Kærgård – så det er helt naturligt, at når man har så store historiske forureningssager, så kræver det også en eller anden form for håndsrækning fra statens side, siger hun til TV SYD.

Ny rapport ryster

Forureningen fra Grindstedværket er langt fra den eneste store forurening, der skal rensens op i Danmark.

I dag offentliggjorde Danske Regioner rapporten ”Regionernes arbejde med jordforurening – forebyggelse & samarbejde”. Ifølge rapporten er der 160 større jordforureninger i Danmark. 50 af dem ligger i Region Syddanmark.

Rapporten får SF’s formand, Pia Olsen Dyhr til at kalde ministeren i samråd om forureningerne:

- Det er rystende, at der er så mange forureninger, der truer grundvandet. Det viser med al tydelighed, at skiftende regeringer gennem årene slet, slet ikke har bevilget de fornødne ressourcer til regionerne, siger Pia Olsen Dyhr.

SF foreslår, at der oprettes en ”renjordfond” til de større forureninger. 

Ifølge rapporten vil det komme til at koste et ”stort trecifret millionbeløb” at rense forureningen i Grindsted by op.