Henrik Frandsen kommenterer Moderaternes tabte kongemagerrolle

Moderaterne blev ikke kongemageren i dansk politik, men Henrik Frandsen mener alligevel, at de vandt valget.

Det er dagen derpå efter et dramavalg tirsdag, hvor tæt løb mellem rød og blå blok blev afgjort i døgnets sidste timer. 

quote

Humøret faldt en tand, da resultatet gik op for os

Henrik Frandsen, Moderaterne

I lang tid så det ud til, at Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen skulle være en ny regerings afgørende mandater, men sådan blev det lige akkurat ikke, da rød blok sikrede sig 90 mandater med hjælp fra Grønland og Færøerne. 

Det ærgrer byrådsmedlem fra Tønder-listen i Tønder Henrik Frandsen, som stiller op for Moderaterne. 

- Humøret faldt en tand, da resultatet gik op for os, og Mette Frederiksen fik flertal. Opgaven er nu at få så meget indflydelse som muligt, siger han og fortsætter:

- Valgresultatet ser jeg som et klart skulderklap til de partier, som vil have en regering over midten, så der er en overordnet vinder i midten, og der står Moderaterne. Vi vandt valget, men ikke magten. 

Henrik Frandsen er tidligere borgmester i Tønder, hvor han sad for Venstre. Han blev dog vraget som spidskandidat ved seneste kommunalvalg. Men han oprettede derfor sit eget parti Tønderlisten og blev stemmesluger. Det var dog ikke nok til at beholde borgmesterkæden.
Henrik Frandsen er tidligere borgmester i Tønder, hvor han sad for Venstre. Han blev dog vraget som spidskandidat ved seneste kommunalvalg. Men han oprettede derfor sit eget parti Tønderlisten og blev stemmesluger. Det var dog ikke nok til at beholde borgmesterkæden.
Foto: Tønder Kommune


16 mandater til jomfruparti

For et halvt år siden eksisterede partiet ikke, og det glæder Henrik Frandsen, at et så nyt parti kan "storme ind" i folketinget med 16 mandater. Det gør dem til det tredje største parti på Christiansborg. 

- Vi går ind for et bredt samarbejde over midten, hvor yderfløjene ikke skal diktere, hvad der bliver besluttet i dansk politik, siger Henrik Frandsen og lægger op til en reformdagsorden på flere områder gennem et bredt samarbejde. 

- Vi vil have reformer på ældrepleje, SU og fremtidssikre vores samfund. Det gøres bedst i et bredt samarbejde, hvor vi forpligter hinanden, siger han. 

Han jubler dog ikke over et kommende sæde i folketingssalen, da de personlige stemmer først skal tælles op. Det sker i løbet af onsdag.