Køn er biologisk. Enten har du et funktionelt y-kromosom, og så er du en mand. Har du ikke det, er du en kvinde.
Eller også handler køn om selvopfattelse. Hvor dine oplevelser og erfaringer udgør det køn, som du identificerer dig med.
18-årige Lucas Lind har besluttet sig for at spørge politikerne, hvor mange køn de mener, der eksisterer.
Vi skal se hinanden som mennesker med faglige kompetencer og kvalifikationer uanset vores køn
Derfor har han sammen med en gruppe elever inviteret en repræsentant fra hvert parti til debat på Aabenraa Statsskole. Her får de et spørgsmål, som for nogle kan virke provokerende: Hvor mange køn er der?
Og de må kun svare med et tal.
- Jeg savner, at der bliver talt om kønspolitik i valgkampen. Om ligestilling med de grundlæggende diskussioner om løn, fordelingen af mænd og kvinder i bestyrelser og som topchefer og generelt måden, vi ser køn på, fortæller Lucas Lind og tilføjer:
- For jeg synes, det er svært at se, at mænd og kvinder bliver behandlet ligeværdigt.
Ikon i østrigsk metro
For et par uger siden var Lucas Lind med sin gymnasieklasse på studietur i Østrigs hovedstad, Wien.
Her bemærkede han noget særligt i byens tog og metro. Symbolerne for kvinder og mænd var anderledes end dem, han kendte hjemmefra.
Nogle ikoner forestillede mænd med børn. De betød, at specifikke sæder var forbeholdt forældre.
- Jeg sagde faktisk til de andre, at det var pisse fedt, for det viser en anerkendelse af aspekterne og dybderne af synet på kønnene. Det er mangfoldighed i små banale detaljer som skilte i metroen, siger Lucas Lind.
Facebooks 71 køn
I England kan man i 2016 vælge mellem 71 forskellige køn, når man oprettede en Facebook-profil.
Eksempelvis:
Ikke-binær
Transperson mand
Transperson kvinde
Bi-kønnet
Polygender
T* man
T* woman
Two* person
Two-spirit person
Cis
M2F
Kilde: Telegraph.co.uk
Netop mangfoldigheden savner han herhjemme, og derfor mener han, at det er nødvendigt at tale om ligestilling - også i den nuværende valgkamp.
- Vi skal se hinanden som mennesker med faglige kompetencer og kvalifikationer uanset vores køn, siger han.
En stemme der bliver hørt
Siden valget blev udskrevet, har Lucas Lind været med statsminister Mette Frederiksen på tur rundt i landet. Han har været aktiv i ungdomspolitik i halvandet år og støttet Socialdemokratiet.
- Jeg tror brændende på, at man kan ændre på tingene, hvis man vil det nok, og med kønspolitik er mit største ønske, at man ligestiller synet på mænd og kvinder og ser os alle som mennesker og ikke bare køn, siger han.
Det er første gang, Lucas Lund skal stemme til et folketingsvalg, men krydset på stemmesedlen skal ikke være den eneste indflydelse, han får.
Han er nemlig ikke i tvivl om, at han vil noget mere inden for politik.
- Jeg vil have en stemme, der bliver hørt, og sætte handling bag mine ord, siger han og tilføjer, at et af de nuværende byrådsmedlemmer i Aabenraa Kommune har udtalt, at vedkommende ville bakke op, hvis Lucas Lind stiller op til næste kommunalvalg.
Ikke kun irriterende kvinder der råber højt
Indtil næste kommunalvalg er det Lucas Linds ambition at få flere til at engagere sig i debatten om ligestilling.
- Nogle synes måske, at ligestilling kun handler om unge feministiske kvinder, der råber højt og er irriterende, men det handler om os alle sammen, og den samtale skal hjælpes på vej, siger han.
Lucas’ syn på køn
Lucas Lind svarer her selv på sit spørgsmål om antallet af køn:
- Det korte svar er to, men jeg anerkender, at der er både biologiske og følelsesmæssige aspekter på spil i snakken køn. Jeg tror dog helt grundlæggende, at når vi ser på kromosomerne, så er der to, men man kan sagtens føle sig som mere kvinde eller mere mand. For eksempel kan en mand betragte sig som kvinde og omvendt. Og det skal man have lov til.
Kan du forstå, hvis nogen synes, at kønspolitik ikke er vigtig i den nuværende valgkamp?
- Jeg kan godt forstå, at nogle synes, det her er spild af tid og hellere vil tale om økonomi eller klima. Jeg ved også godt, at jeg er progressiv i mit syn på køn, men jeg er bange for, at hvis ikke vi tager snakken om køn, så ender vi med minoriteter, som ikke føler sig velkomne i den offentlige debat.