Oversigt

Nanna Bonde hepper på sin partifælle

Nanna Bonde fra SF tror ikke på en fremtid i Folketinget, når partiet kun har ét mandat i Sydjyllands storkreds. I stedet for regner hun med, at mandatet går til partifællen Karina Lorentzen.

Det er først afgjort, hvem af kandidaterne, der bliver valgt ind, når de personlige stemmer tikker ind, men Nanna Bonde forestiller sig, at mandatet tilfalder Karina Lorentzen.

- Vi har kæmpet for to mandater, så vi er selvfølgelig trætte af kun at få ét, og det er jeg jo så også personligt ked af, siger hun.