Borgerne i Grindsted kunne i maj 2020 ånde lettet op.
Forekomsten af sygdomme, fødselskomplikationer, fertilitetsproblemer og dødelighed er ikke væsentlig forskellig fra borgere i sammenlignelige byer.
Det var den overordnede konklusion i en rapport, der havde undersøgt de sundhedsmæssige konsekvenser af Grindstedforureningen.
Men måske er konklusionen ikke tilstrækkelig. Det viser en aktindsigt, som Danmarks Radio har fået.
Ifølge DR viser aktindsigten nemlig, at to forskere fra Københavns Universitet, der deltog i undersøgelsen, kraftigt opfordrede til at forske videre i forekomsten af den dødelige, neurologiske sygdom ALS. De to forskere sendte også et brev med deres opfordring direkte til regionen.
Men dén opfordring videregav embedsmændene i Region Syddanmark ikke til politikerne i regionsrådet. Det betød, at hverken borgere eller politikere fik kendskab til de to forskeres konklusion.
Tidslinje over forureningen i Grindsted:
1924
Grindstedværket grundlægges. Der produceres organiske kemikalier, senere også vitaminpiller og lægemidler. Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å.
1934
I en banegrav lige uden for fabriksgrunden deponeres restprodukter i form af faste stoffer på det 8.000 m² store areal. Deponeringen stopper først i 1962.
1939
Danisco overtager Grindstedværket.
1944
Grindsted Vandværk har formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.
1946
Sportsfiskerne klager over forureningen af vandet i Grindsted Å som følge af afløbet fra Grindstedværket, og at fisk fanget i åen har en gennemtrængende lugt og afsmag. Undersøgelser viser, at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt.
1955
Nordens største friluftsbad med 10.000 kubikmeter vand, som primært kom fra Grindsted Å, må lukke på grund af dårlig vandkvalitet.
1956
Lugten af spildevand hænger så tungt over Grindsted by, at Grindstedværket må se sig om efter et nyt sted at deponere spildevandet. Valget falder på Kærgård Klitplantage.
1962
Cirka 80.000 tons flydende og fast affald deponeres på byens losseplads syd for Grindsted Å frem til 1975.
1968
Grindsted Å tilføres cirka 550 kilo kviksølv om året.
1971
Grindsted Engsø anlægges som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand, inden det når Grindsted Å.
1980
Grindstedværket skifter navn til Grindsted Products.
1990
DTU begynder at udføre en række forskningsprojekter på Grindsted gamle losseplads. Det konkluderes, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.
2006
Analyser over en treårig periode af det terrænnære grundvand i byen viser en tydelig påvirkning af kemikalier.
2007
Region Syddanmark overtager forureningen i Grindsted fra Ribe Amt ved regionens optrettelse.
2008
Region Syddanmark begynder i samarbejde med Miljøministeriet at oprense forureningen i Kærgård Klitplantage og fjerner ca. 7.500 tons giftigt sand, slam og træ over de næste mange år.
2010
En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden, og at der sker en afdampning af klorerede opløsningsmidler.
2011
Danisco overtages af amerikanske DuPont.
2012
Region Syddanmark beslutter at lægge ren sand og jord på banegravsdepotet og efterfølgende plante det til med tornede buske, så ingen uforvarende kommer i kontakt med forureningen.
2018
Region Syddanmark afsætter 900.000 kr. til at afdække sundhedsrisikoen ved at bo i Grindsted. Sundhedsundersøgelsen skal vise, om folk i Grindsted lider mere af bestemte sygdomme end andre borgere i sammenlignelige samfund.
2019
Region Syddanmark har afsat 10 mio. kr. til at undersøge og begrænse forureningen i Grindsted Å.
Samtidig er der afsat 200.000 kroner til at undersøge, om dampe fra forureningen af grundvandet trænger ind i kældre i Grindsted By.
2020
Region Syddanmark præsenterer resultatet af den omfattende sundhedsundersøgelse, hvor konklusionen er, at der ikke er grundlag for at lave yderligere sundhedsundersøgelser af kommunens borgere.
Kilde: Region Syddanmark og Wikipedia
Medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Villy Søvndal (SF), er utilfreds med, at udtalelsen fra de to forskere ikke er nået frem til ham og resten af regionsrådet.
- Det er lidt ærgerligt, at vi ikke får det fulde grundlag oplyst. Både når det er politiker og befolkning, skal de have så oplyst et grundlag som muligt at træffe beslutninger på, siger Villy Søvndal, siger han til DR.
Koncerndirektør Kurt Espersen fra Region Syddanmark forsvarer over for DR beslutningen om ikke at fortælle om de to forskeres ønske om at undersøge nærmere, at signalet fra de øvrige forskere i regionens rådgivningsgruppe var så klart, at det ikke var nødvendigt.
Undersøgelsen sat i gang i 2018
Sundhedsundersøgelsen blev sat i gang af Region Syddanmark i 2018, fordi folk i byen var bekymrede for deres sundhed i forbindelse med den omfattende forurening af spildevand, der stammer fra det daværende Grindstedværket.
Undersøgelsen blev lavet af Statens Institut for Folkesundhed, hvor 11 forskere bidrog med deres undersøgelser.
![[Tilpasset] forurening banegravsdepot grindsted å grindstedforureningen grindstedværket forurening miljø natur sundhed](https://cdn.syd.bazo.dk/images/59127994-c2e3-4306-9c24-8d05e3d1350d/d/16-9/s/2048)
![[Tilpasset] forurening banegravsdepot grindsted å grindstedforureningen grindstedværket forurening miljø natur sundhed](https://cdn.syd.bazo.dk/images/29014a63-8ac8-4151-b226-493418005385/d/16-9/s/2048)
